Russisk ekspert: Putin har allerede tabt krigen og står overfor et kup

Ukraine-krisen

21/05/2022

Skrevet af Rikki Jørgensen

Vladimir Putin havde helt andre tanker om invasionen af Ukraine, da han for snart tre måneder siden valgte at starte en krig mod sit naboland. Efter den katastrofale invasion er et kup mod magten en realistisk mulighed. Det siger den russiske analytiker og undersøgende journalist Christo Grozev.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom den russiske magtstruktur er skræddersyet til, at give Putin alt magten, så er hans generaler blevet mindre tilbøjelige til at lytte til ham. Det mener Christo Grozev i hvert fald.

Putin bliver mere og mere isoleret inden for Kremls mure, hvilket bl.a. skyldes, at flere magtfulde russiske topfolk har mistet troen på, at Putin stadig vil være ved magten om tre måneder.

"Jeg tror, ​​at det er den informerede elite inden for sikkerhedsstyrkerne, der forstår, at krigen er tabt," sagde Grozev til Radio Liberty.

Derfor vil det blive svært for Putin at gennemføre de sværeste ordrer, f.eks. gennemførelse af et angreb med atomvåben. Det kræver nemlig ifølge Grozev, at fem forskellige russiske 'hænder' skal trykke på knappen i en given rækkefølge. Nægter bare én af dem at gennemføre ordren, så kan det få katastrofale følger for Putin.

I sidste instans kan det resultere i, at der gennemføres et statskup. Alt vil forandres, hvis bare en person nægter at adlyde Putins ordrer.

Netop derfor skal Putin være helt sikker på, at han har alles opbakning i tilfælde af, at han vil bruge atomvåben. Grozev hævder derfor, at dette betyder, at chancen for et atomangreb fra Ruslands side er væsentlig reduceret.

"Hvis én ikke følger ordren, så vil dette være et signal om ulydighed og måske endda resultere i Putins fysiske død," fortæller Grozev.

To af de fem "hænder", der er nødvendige for at sanktionere et atomangreb, omfatter forsvarsminister Sergei Shoigu og forsvarschefen Valery Gerasimov, som angiveligt er blevet suspenderet.