Ruslands nye plan: Vil skabe 'Nord- og Sydkorea' i Ukraine

Ukraine-krisen

27/03/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Ifølge chefen for Ukraines militære efterretningstjenester, har Rusland valgt en ny strategi i krigen i Ukraine. De vil nu forsøge at skabe et Ukraine, der skal deles i to. Meget lig Nord- og Sydkorea.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kyrylo Budanov, der er chef for den ukrainske militære efterretningstjeneste, kom med en udtalelse søndag formiddag. Her udtaler han, at "Rusland forsøger at skabe Nord- og Sydkorea i Ukraine.

Rusland forsøger ifølge Budanov at dele Ukraine i to. Det skal ske for at skabe en Moskva-kontrolleret region, fordi, det endnu ikke er lykkedes at overtage hele landet.

I sin erklæring tilføjede Budanov, at Ukraine snart vil indlede guerillakrigsførelse i de russisk-besatte territorier.

Det er nu mere end en måned siden Rusland invaderede Ukraine, men det er endnu ikke lykkedes for Putins tropper at få kontrol over landet.

Flere gange har der været snak om, at Putin ville skifte strategi, men nu mener den ukrainske efterretningstjeneste altså, at planen for Putin er at dele landet i to.