Putin: NATO er svag og vil kollapse

Ukraine-krisen

07/04/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Et interview i Bloomberg med den russiske oligark Mikhail Khodorkovsky, der engang var Ruslands rigeste, løfter sløret for mange af de tanker, som Vladimir Putin skulle have haft inden invasionen af Ukraine.

Ifølge den russiske oligark skal Vesten forstå, at Putins perspektiv på konflikten er, at han allerede er i krig med NATO. Konflikten inkluderer i hvert fald NATO, som den russiske leder ifølge Mikhail Khodorkovsky ikke har den store fidus til.

Putin skulle have udtalt til Mikhail Khodorkovsky, at krigen i Ukraine inkluderer NATO. Putin mener, ​​at NATO er svag, og at de ikke vil forsvare Baltikum, hvis Rusland skulle ende med at angribe disse nationer eller andre tidligere medlemmer af Sovjetunionen.

Putins opfattelse er, at han tror på, at NATO vil kollapse, hvilket i sidste ende betyder, at den amerikanske globale indflydelse vil styrtdykke.

NATO derimod har været meget opmærksomme på, at de ville respektere alliancens helt centrale charter, der kalder et angreb på én nation for et angreb på alle. Ukraine er dog ikke medlem af alliancen, hvorfor Rusland indtil videre har haft relativt frit spil.

NATO har været meget opmærksom på ikke at eskalere konflikten ved f.eks. at indføre flyveforbud over Ukraine.

Rusland har argumenteret for, at NATOs udvidelse mod øst er blevet en eksistentiel sikkerhedstrussel for Rusland. Det har været et af de afgørende argumenter for, at Rusland gik ind i Ukraine.

Ifølge Mikhail Khodorkovsky er Putin ligeglad med de økonomiske sanktioner, de skræmmer ham ikke. Derfor vil konflikten i Ukraine fortsætte i længere tid.