Putin klar til at frede civile

Ukraine-krisen

28/02/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har efter sigende meldt ud, at han er villig til at frede de civile i Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har gentaget kravet om, at Rusland skal sætte en stopper for sin offensiv i Ukraine.

Det skete mandag i et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det oplyser Macrons kontor ifølge Reuters.

Ydermere sendte Macron også en klar opfordring til Putin om at stoppe alle angreb på civile i Ukraine. Hidtil har mere end 100 civile ukrainere nemlig mistet livet, men det frygtes, at det reelle tal er betydeligt højere.

Ligeledes har Macron forklaret Putin, at der stilles et krav om, at han bevarer den civile infrastruktur i Ukraine, ligesom han skal give sikker adgang til vitale veje, hvilket særligt skulle gælde for området syd for Kiev.

"Præsident Putin bekræftede sin velvillighed til at forpligte sig på disse tre punkter," lød det fra Macrons kontor ifølge Reuters.

Derudover blev det tilføjet, at Macron og Putin er blevet enige om at holde kontakten ved lige i de kommende dage.

I løbet af mandagen har repræsentanter for både Ukraine og Rusland deltaget i et møde, hvis formål har været at forhandle om en våbenhvile mellem de to lande.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er disse forhandlinger slut sidst på eftermiddagen mandag. Dette oplyser Reuters.

Forhandlingerne fandt sted omkring grænsen til Hviderusland. Det står dog endnu ikke klart, om de to lande er nået til enighed om noget.