Militæret går ind i dansk havn

Ukraine-krisen

28/02/2022

Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske forsvar vil etablere et midlertidigt militært område på Køge havn.

Køretøjer og materiel indskibes og losses

På Køge Havn bliver der etableret et midlertidigt militært område i forbindelse med læsning af sensitivt materiale.

Det adgangssikrede område på Køge havn bliver oprettet d. 1. marts klokken 7.30, og der vil ikke være adgang for civilbefolkningen.

Området vil blive benyttet af det danske militær til opbevaring af køretøjer og andet materiel. Det drejer sim om udstyr som køretøjer, kommunikationsmateriale og udrustning, der skal indskibes og losses. Udstyret har været med på forsvarets udstationering i Estland.

Bevogtes af forsvaret

Opbevaringen sker på et adgangssikret område på havnen, der vil blive bevogtet af Forsvaret.

I en periode fra 1. marts klokken 7.30 til den 4. marts klokken 23.59 vil et stykke af Køge havn være afgrænset og bevogtet af det danske militær.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Ingen forbindelse til situationen i Ukraine

Til SN.dk har direktøren fra Køge Havn, Thomas Kampmann fortalt, at aktionen ikke har noget at gøre med krigen i Ukraine:

“Det er helt planlagt i et længere stykke tid det her. Det har ikke noget med Ukraine at gøre. Vi har været der før, men det virker selvfølgelig dramatisk på det bagtæppe, vi har lige nu,” siger Thomas Kampmann til SN.dk

Det bakker Oberstløjtnant i Forsvaret, Carsten Michael Freund Møller op om:

”Grunden til, at vi opretter et militært området på Køge Havn, er til dels, så politiet ikke skal bruge ressourcer på at sikre og afspærrer området. Og så er det også, så vi kan få den plads til vores arbejde, som vi har brug for,” siger Carsten Michael Freund Møller til TV 2 Lorry.