Rusland er Ukraines største leverandør af våben - men det er ikke frivilligt

Udland

06/10/2022

Rusland har udviklet sig til at være Ukraines største leverandør af våben. Foto: Shutterstock
Rusland har udviklet sig til at være Ukraines største leverandør af våben. Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan man da kalde at gnide salt i såret!

Ukraine gør store fremskridt på slagmarken mod den russiske invasionsmagt.

Det skyldes i høj grad, at Vesten leverer avancerede og slagkraftige våben til den ukrainske hær.

Men det er faktisk hverken USA, Tyskland, Polen eller Storbritannien, der er Ukraines største leverandør af våben:

Det er ifølge Wall Street Journal ingen andre end Rusland selv.

Efterlader kampvogne og våben i panik

I takt med at ukrainerne rykker frem i både nord og syd, flygter de russiske tropper over hals og hoved.

Det er i sig selv slemt for en Putins invasionsplaner, men faktisk er de russiske soldater så meget i panik, at de ikke tager deres militær isenkram med sig.

En enkelt ukrainsk bataljon har for eksempel erobret 10 moderne T-80 kampvogne og 5 152 mm howitzere, der er langtækkende artilleri.

Men det er langt fra kun den ene bataljon, der nyder godt af de russiske nederlag. Se bare på den optælling, Wall Street Journal har lavet.

Den lyse farve er antallet, der er doneret til Ukraine, den mørke er antal erobret fra russerne. Foto: Screendump, WSJ

Har tilbageerobret mere end 1 million hektar

Den ukrainske offensiv har i den grad taget russerne på sengen.

Udover de store mængder våben og køretøjer, ukrainerne har erobret fra de flygtende russere, så har det ukrainske fremstød sikret at mere end 1 million hektar land igen er under ukrainsk kontrol efter at have været russisk besat.

I fredags proklamerede den russiske præsident, Vladimir Putin, at 4 besatte ukrainske regioner blev annekteret af Rusland. Det betyder, at russerne ser de landområder som russisk territorium.