Vanvittige billeder: Kæmpehagl smadrer campingplads

Udland

25/07/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Det var nok ikke lige den slags vejr, man havde håbet på, da man tog afsted på ferie ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når du kobler campingvognen bag på bilen og kører hele den lange vej til Italien, er det nok for at få noget mere indbydende vejr, end vi har her i Danmark.

Det er dog værd at bemærke, at vejrguderne altså ikke per automatik udnævner Sydeuropa som nedbørs-fri i sommermånederne - og det måtte campister rundt om Gardasøen i det nordlige Italien sande så sent som i går.

Flere campingpladser omkring den populære sø blev nemlig ramt af et massivt haglvejr, og det var altså ikke for sarte sjæle: Haglene var nemlig på størrelse med tennisbolde, og de endte med at omdanne flere pladser til et rod uden lige med smadrede biler og campingvogne til følge.

Billederne i artiklen her er af en dansk bil og campingvogn, der opholder sig ved Gardasøen i disse dage.

Faktisk er det ikke første gang denne sommer, netop det område bliver ramt af enorme isklumper fra oven. Så sent som torsdag i sidste uge blev de samme områder ramt af et lignende uvejr, hvor det endte med, at mere end 100 mennesker måtte på hospitalet på grund af skader fra de enorme hagl.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk