Vanvittig video: På få minutter synker svinedyr luksusyacht

Udland

23/08/2022

Foto: Youtube
Foto: Youtube

Skrevet af Redaktionen

Ud fra den Syditalienske kyst begyndte en luksusyacht at tage vand ind i agterstavnen. Derfor kontaktede besætningen straks den italienske kystvagt.

Den 40 meter lange luksusyacht ved navnet 'Saga' sank i Squillace-bugten i det sydlige Italien. Der er omkring 200 meter dybt, hvor yachten sank.

På båden befandt sig i alt ni personer. Det bestod af fire passagerer og fem besætningsmedlemmer. Det var sidstnævnte, der kontaktede den italienske kystvagt, med en meddelelse om, at skibet lækkede.

Da kystvagten ankom måtte alle reddes hurtigt. Båden sank fuldstændig på få minutter. Heldigvis var der ingen, der kom til skade.

Under redningsaktionen opstod der komplikationer. Vejrforholdene var ikke for gode , hvilket gjorde det svært for redningsbåden at nærme sig luksusyachten.

Til sidst blev det dog muligt at gennemføre redningsaktionen uden nævneværdige uheld.

Den italienske kystvagt har åbnet en undersøgelse for at klarlægge, hvad der skete.