Tyskland plaget af spætteinvasion

Udland

03/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Det er ikke kun koldt for os mennesker i disse tider. Dyreverdenen planlægger sig også ud af vinteren, hvor de sørger for at lave reder og huler, hvor de kan holde varmen. Og her har spætten fundet en ny overvintringsstrategi. De har invaderet de tyske bykvarterer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Husfacaderne er det nye gemmested

Måden som spætten overlever vinteren på er ved at bygge sovehuler gennem efteråret. Med sit mejselformede næb hakker den huller, som den laver til sin sovehule. Den velkendte hurtige hakkelyd er deres overlevelsesstrategi.

Men i stedet for at gøre det i træer oplever Tyskland nu, at spætterne har invaderet huskvartererne. Mange tyskere har rapporteret, at der er spætter i deres husvægge. ”Dette er et fænomen i hele Tyskland, som har spredt sig med den øgede konstruktion af termisk isolerede facader,” fortæller Sylvia Weber fra Statens Sammenslutning for Fuglebeskyttelse i Tyskland.

 

Gammelt træ udskiftes med husvægge

Mange husfacader i Tyskland er bygget op af termisk isolerede facader, og det er dem, der oplever problemerne. Den ru struktur på facaden minder spætten om træbark og giver dem samme muligheder som råddent træ. Og sidder der insekter i dem, føler spætten sig hjemme.

 

Et problem med 1,1 millioner ynglepar

Den tyske naturfredningsunion anslår, at der er mellem 830.000 og 1,1 millioner ynglepar. Og de er alle afhængige af gamle træer, hvor der er meget dødt ved, de kan hakke sig igennem, og hvor larver og insekter lever.

Men mange tyske skove er kommercielle skove, hvor intet træ må rådne. Derfor søger spætterne til byerne – også takket være fedtkugler og fuglefoder. Men problemet her er også, at alle træerne er velplejede.

Så spætterne har nu fundet alternativer, der egner sig lige så godt for dem, men som forårsager store skader på husmurene. Når spætter laver sovehuler, laver de ikke bare ét hul men flere, så de kan flyve til det andet sted, hvis de bliver forstyrret i det ene kvarter.