Spanien skal sætte energiforbruget ned
På grund af hedebølgen i Spanien skal borgerne nu indstille sig på ikke at bruge uanede mængder energi. Forretninger må fx ikke længere sætte deres klimanlæg til en temperatur på under 27 grader.
Det er en del af de udvidede tiltag, der skal holde energiforbruget nede på grund af de stigende priser på gas fra Rusland.
Fra d. 9. august og helt indtil november i 2023 må bygningerne ikke længere køle indetemperaturen ned til under 27 grader. Om vinteren må de ikke længere opvarme til over 19 grader. Den spanske befolkning skal derfor vænne sig til disse temperaturer.
Tiltag vækker harme
Foruden det nedsatte varmeforbrug så skal Spanien også nedsætte deres forbrug af elektricitet på lys. Efter klokken 22 skal alt lys i butikkerne være slukket.
Det har vækket harme og Isabel Diaz Ayuso, borgmesteren i Madrid, som er den rigeste region i Spanien, har nu været ude og angribe disse tiltag, fordi han mener, de skræmmer turister væk og skaber økonomisk usikkerhed.
Premierministeren Teresa Ribera har taget til genmæle og sagt, at alle autoriteter skal overholde reglerne, men har åbnet op over for, at der kunne være fleksibilitet for nogle medarbejdere for at beskytte dem.
Spanien er et af flere lande, der skal gøre energiforbruget mindre
Spanien er blot et af flere lande, der nu sætter drastiske tiltag i værk for at modvirke de konsekvenser, som krigen i Ukraine har haft. EU har netop lavet en aftale, der skal nedsætte gasforbruget fra Rusland med 15%.
Dog har de middeleuropæiske lande lavet en særaftale, der muliggør en reduktion på blot 7% i stedet for de de aftalte 15%.
I mellemtiden har salg af aircondition sat i vejrs på grund af de ekstreme temperatur på over 37 grader, der raser lige nu i Spanien og faktisk har nogle butikker begrænset salget af is på grund af dette.