Russisk 'Lidl' vender tilbage til Europa

Udland

17/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Da krigen mellem Rusland og Ukraine brød ud, flygtede den russiske supermarkedskæde 'Mere' fra det europæiske marked. Nu står kæden klar til at forsøge endnu engang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den russiske supermarkedskæde 'Mere' planlægger nu at udvide sine forretninger til Europa. Før konflikten mellem Rusland og Ukraine brød ud, havde supermarkedskæden allerede åbnet sin første butik i England, men den blev lukket i forbindelse med konflikten.

Kæden, som i folkemunde er blevet døbt 'Ruslands version af Lidl' havde åbnet butik i den engelske by Preston. Butikken blev lukket sidste år. Nu står kæden klar til at åbne flere butikker i England.

I hvert fald har kæden indrykket annoncer, hvor den leder efter butikschefer, der kan rulle konceptet ud i udvalgte byer. Det er nichemagasinet The Grocer, der fortæller historien.

Ligeledes opslog den administrerende direktør for 'Mere' i Storbritannien, Olena Solodka, på LinkedIn, at kæden gik i gang med at ansætte.

Hvis du har lyst til jobbet som butikschef, så skal du have følgende kvalifikationer: 'Færdigheder i krisehåndtering' og 'erfaring med at løse komplekse og ikke-standardiserede opgaver.

Mere blev lanceret i 2009 i Rusland og markedsfører sig ved, at være billigere end nogen anden butik. De har udtalt, at deres produkter koster cirka 30 % mindre end hos Aldi og Lidl.

Der er ingen planer om at åbne i Danmark for nuværende.