Ægtepar må have fundet enden af regnbuen: Fandt krukkevis af guld

Udland

13/08/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Et ældre ægtepar har fundet ikke bare en, men seks krukker med guld.

I det nordlige Californien fik et ægtepar noget af en overraskelse, da de ved et træ på deres grund opdagede seks krukker med guldmønter, der puttede sig. Det skriver CNBC.

Næsten 1.500 mønter fra midt til slut 1800-tallet lå der i krukkerne. Det unikke ved mønterne var, at de ikke virkede til at have været i cirkulation til trods for, at pengesedler var ulovlige i området i den periode.

Mønteksperten, Don Kagin, der repræsenterer parrets interesser i sagen, beskriver det som en unik situation. "Det er som om at de fandt krukken med guld for enden af regnbuen," siger han.

Vil være anonyme

Parret har valgt at bruge ekspertens hjælp, da de selv ønsker at være anonyme mens de går gennem denne spektakulære proces.

Dette valg har de truffet til dels fordi de ikke ønsker at blive behandlet anderledes på baggrund af deres nyfundne formue, men også for at undgå, at skattejægere får guldfeber og dukker op i deres baghave med metaldetektorer og mere gåpåmod, end hvad godt er.

Ifølge Kagin planlægger parret at sælge guldmønterne via Amazon efter at have udlånt dem til en udstilling af sjældne mønter. De regner dog med at beholde et par selv for mindets skyld.

184.000 kr. i guld

Mønternes guld har en reel værdi på omkring 184.000 kr., men på grund af mønternes velbevarenhed anslås det af eksperter at enkelte af mønterne kan indbringe ægteparret op imod 6,8 millioner kroner. Hver.

Ifølge eksperternes estimat kan det ældre ægtepar godt forvente at deres held vil betyde, at de kan regne med at indkassere på den sjove side af 65 millioner kroner og at det kan blive den største møntskat i USA's historie.

Til andre håbefulde skattejægere har Don Kagin et simpelt råd: "Se dig ikke for fin til at bukke dig ned for at tjekke en rusten dåse i jorden".