Radiovært død midt under udsendelse

Udland

25/10/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der var pludselig stilhed i programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Morgenprogrammerne i radioen er en fast bestanddel af manges rutiner, når de skal ud af fjerene og gøre sig klar til dagens arbejde.

Men mandag morgen blev lytterne til GenX Radio Suffolk pludselig lyttende vidner til en tragedie.

På et tidspunkt stoppede musikken nemlig med at spille midt i et nummer, og der var nu stille i flere minutter, inden musikken kom tilbage.

Den tragiske årsag til den afbrudte musik var, at programmets vært, 55-årige Tim Gough, var død midt under udsendelsen.

Det skriver BBC.

I en pressemeddelelse bekræfter GenX Radio Suffolk, at den erfarne vært er gået bort.

Nu tænker man måske, at der må have været andre på arbejde, der kunne se, at noget var galt, men Gough sendte sit program fra sit hjem.

En lægebil og en ambulance blev hurtigt sendt til den populære radioværts adresse, men hans liv stod desværre ikke til at redde.

Managing Director for GenX Radio Suffolk, James Hazell, siger i pressemeddelelsen:

"Jeg har kendt Tim godt i mere end 30 år, og han var en varm, omsorgsfuld, sjov fyr, som både jeg og min familie elskede højt. Vore hjerter er knuste. Jeg ved, at hans familie finder stor trøst i de hundredevis af hjertelige beskeder, der er blevet sendt, og de beder om at respektere deres ønske om privatliv i denne svære tid."

Den erfarne radiovært var faktisk gået på pension, men da han blev spurgt, om han havde lyst til at være vært på morgenprogrammet, valgte han at vende tilbage til arbejdslivet for at udbrede lokalradio til befolkningen.

Tim Gough efterlader sig en mor, en søster, en bror og en søn.

Foto: GenX Radio Suffolk pressemeddelelse