I dag, fredag d. 7. oktober 2022, fylder den russiske præsident, Vladimir Putin, 70 år.
Dagen skal blandt andet bruges sammen med ledere fra Fællesskabet af Uafhængige Stater, SNG, der består af tidligere Sovjetstater. Det skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.
Men hvordan kom en søn af fabriksarbejder til at blive den skånselsløse statsleder, Putin har afsløret sig selv som? For at forstå det, skal vi tilbage til tiden 1990'erne.
Ville skabe orden og stabilitet
I årene efter Sovjetunionens fald blev Boris Jeltsin den første russiske præsident. Han var meget interesseret i at gøre op med Ruslands sovjetiske fortid, blandt andet ved at forbyde mindesmærker fra den tid.
Anderledes positivt indstillet var Putin, der i 1990'erne arbejdede for den russiske efterretningstjeneste, FSB. Han har blandt andet sagt, at selvom Stalinregimet begik talrige forbrydelser, så er det stadig en del af Ruslands historie.
Putin gik fra at være direktør for FSB til at blive ministerpræsident for Jeltsin i 1999. Året efter blev han valgt som Ruslands anden præsident i en alder af 48 år.
Modsat de kaotiske 90'ere stilede Putin efter at skave stabilitet, økonomisk konsolidering og kontrol over landets ultrarige (de såkaldte oligarker).
Økonomisk fremgang gav vind i sejlene
Putin lykkedes med at skabe stabilitet i Rusland, og takket være den økonomiske fremgang, han blev frontperson for, støttede hele 83 procent af den russiske befolkning ham i 2008.
Netop 2008 blev et skelsættende år, da det var det sidste år af Putins anden periode som præsident. Ifølge den russiske forfatning kunne man ikke sidde mere end 2 perioder, og derfor blev Putin i stedet premierminister under den nye præsident, Dmitrij Medvedev.
Efter 4 år som præsident indstillede Medvedev Putin som arvtager til embedet i 2012, og d. 4. marts det år blev Putin valgt til sin tredje periode. Siden er den russiske forfatning blevet ændret, så der ikke er nogen hindringer for, at en præsident kan sidde i et ubegrænset antal perioder.
En diktator i forklædning
Flere afgørelser truffet af Putin er blevet beskrevet som udemokratisk af både uafhængige russiske medier og flere vestlige regeringer.
Human Rights Watch havde i deres årsrapport for 2008 Rusland som en separat sektion, hvor de skrev, at valget i 2007 og 2008 var stærkt påvirket af Putins løfte, hvor han nægtede sit folk frihed til at samle sig på fredelig vis og til at udtrykke sig. Derudover fremhævede de Ruslands alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. Organisationen kaldte Putin en diktator på linje med Robert Mugabe og den daværende præsident i Pakistan, Pervez Musharraf.
Mange russiske journalister, der enten har dækket krigen i Tjetjenien, afsløret korruption i den offentlige sektor eller kritiseret regimet, er blevet dræbt efter at Putin overtog magten. Rusland var i 2006 det tredje farligste sted at være journalist i, kun overgået af Irak og Algeriet.
Desuden er han kendt for at slå hårdt ned på politiske modstandere og frie medier samt demonstranter. I forbindelse med den delvise mobilisering af de russiske styrker, han annoncerede for nylig, er der blandt andet beretninger om, at demonstranter imod mobiliseringen er blevet tvangsindkaldt til at blive sendt til fronten i Ukraine.
Kilde: Wikipedia
