En patruljevogn kørte derefter til stedet, hvor politibetjentene standsede en Renault Mégane Cabriolet.
En alkoholtest blev bestilt og føreren, der var 55 år gammel, viste sig at have en promille på næsten to. Den 36-årige passager havde endda en promille tæt på tre.
Under afhøringen kom det frem, at passageren havde begået hærværk på bilen, fordi hans mor, som han havde købt bilen til et par dage tidligere, ikke ville lave scrambled eggs til ham.
Derfor blev sønnen vred og han ødelagde bilen med en hakke. Han smadrede de udvendige lygter, lavede flere buler, rev spejlene af og knuste forruden.
Til sidst besluttede manden sig for at smide bilen ud.
Idet han var fuld og ikke havde kørekort, bad han sin ven om at hjælpe sig. Vennen var også fuld, men det forhindrede ham ikke i at sætte sig ind i Renaulten og køre afsted.
Den 55-årige har nu mistet sit kørekort og skal inden længe for retten. Han risikerer en fængselsdom på op til to år og en stor bøde.
Om moren og sønnen er blevet gode venner igen, melder historien ikke noget om.
Der er heller ikke nogen forlydender om, hvorvidt den sure søn har fået sine scrambled eggs.