Kvinde fandt ni år gammel brev fra sin afdøde far: Nu er brevet gået viralt

Udland

25/12/2022

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

Et enkelt tweet fra Twitter-brugeren Amy Clukey har rørt mange. Det hjertevarme brev, som Amy har delt med de mange millioner Twitter-brugere har fået mange til at kommentere på det. Og så er budskabet måske mere end bare de ord, der er i brevet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Jeg håber denne besked bliver fundet af en af mine børn, som er nysgerrig på at holde bier." Sådan starter brevet, der har spredt sig som en steppebrand på Twitter.

Brevet er blevet lagt online af Amy Clukey, hvis far gik bort for mere end ni år siden. Ni år efter finder Amy brevet i faderens udstyr til at passe bier, og budskabet er ikke til at tage fejl af. Den hobby, som faderen havde, den vil han gerne have, at hans børn skal samle op.

"At passe bier er faktisk ret let, og du kan lære alt, du har brug for online. Bier laver mange flere produkter end bare honning, og som en hobby kan det være en kilde til ekstra indtægter. Så vær ikke bange, vær modig. Held og lykke. Kærligst far."

Sådan afsluttes brevet, der måske ikke umiddelbart har de store følelser i. Alligevel læses der masser af kærlighed ind i brevet fra en far, der gerne vil give sine børn en sund og indbringende hobby, som han selv har nydt at arbejde med.

Herefter deler rigtig mange Twitter-brugere deres egne historier om deres fædre. Om hvad de har efterladt til dem.

I hvert fald har Amys post rørt mange, der kan tænke tilbage på fædre, der gerne vil give noget videre, men som ikke altid får det gjort inden de falder bort.

Husk at få overbragt de vigtigste budskaber til dine børn, inden vi forlader denne verden. Det er en god lektion at få med fra denne historie.