Kone ser sin mand i restaurant, selvom han døde for 9 år siden

Udland

25/01/2023

Foto: Spicy Cottage, Facebook
Foto: Spicy Cottage, Facebook

Skrevet af Redaktionen

Da engelske Lucy Watson for nylig kiggede på billeder på Facebook, stoppede hendes hjerte næsten, da hun så en tilsyneladende harmløs video af en indisk restaurant. På videoen opdagede hun ingen andre end sin mand Harry, som døde for ni år siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Jeg bruger ikke rigtig Facebook," udtalte den 59-årige enke til Daily Mail. Derfor kom det også som et chok for hende, at hun pludselig så på billeder af sin afdøde mand. "I det øjeblik, jeg så det, tænkte jeg: 'Åh min gud - det er Harry'," fortsatte Lucy.

Hun var ikke i tvivl om, at videoen fra ​​den indiske restaurant "Spice Cottage", viste hendes mand og hans søn spise middag sammen.

"Harry var en høj, karakteristisk mand. Han havde hvidt hår. Hans bygning og briller er ikke til at tage fejl af. Jeg genkendte den blå sweatshirt, han havde på, og han sidder der med sin søn Alex," forklarede Lucy.

Chokeret og forbløffet over sin opdagelse skrev enken straks en kommentar under opslaget. "Hvor gamle er optagelserne? Min afdøde mand og hans søn er i det første skud, og han døde i 2014?" Den kommentar fik hurtigt mange reaktioner.

Restaurantens svar blev dog ikke et, som gjorde Lucy mere tryg.

Restauranten insisterer nemlig på, at optagelserne, der blev frigivet den 16. januar, blev optaget få dage før videoen blev offentliggjort.

Som svar på Lucys kommentar skrev Spice Cottage: "Hej Lucy Watson, ked af at høre dette. Disse optagelser blev lavet i sidste uge."

Det næste spørgsmål bliver derfor, hvem der tager fejl. Lucy eller Spicy Cottage.

"Det irriterede mig, da de skrev tilbage, at det blev optaget i sidste uge. Det kan ikke være sandt," fortalte Lucy til den britiske tabloid-avis.

Hun har i stedet mistanke om, at der findes en anden årsag til optagelserne. "Der er bare ikke så mange mennesker, der kommer der længere. Jeg tror, ​​de har valgt noget fra forskellige videoer. Jeg er sikker på, at det er en montage," hævder hun. "Det er den eneste forklaring, jeg kan komme i tanke om."

Mange har reageret på opslaget og kræver at få en forklaring. Nogle tror, at der måske er en konspirationsteori i gang, og hendes mand måske har forfalsket hans død.

Men Harrys enke benægter at det kunne ske. Lucy forsikrer, at hendes mand, som var en prisvindende journalist og en populær figur i regionen, er "øjeblikkeligt genkendelig".

Hun fortæller: "Harry døde i 2014 - det er der absolut ingen tvivl om. Han var alvorligt syg på hospitalet de sidste par måneder. De ville lave en levertransplantation, men han kunne ikke klare det."

Selvom alle fakta stærkt tyder på, at Lucy har ret, vil restaurantchef Rofiqul Islam ikke give efter. Tværtimod insisterer han ikke kun på, at optagelserne er fra et par uger siden, han hævder tilmed, at bordopsætningen blev ordnet få dage før videoen blev frigivet!

Han siger, at restauranten så anderledes ud i 2014. "Vi har fået nye borde, og du kan se dem i videoen. Det er en ganske usædvanlig situation," indrømmede han.

Hvad tror du? Er Lucys mand død eller er der noget snusket ved det hele?