Dansk turist skudt i New York

Udland

19/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

I Danmark er det sjældent, at der bliver skudt nogen på åben gade. I USA ser det desværre noget oftere, og en gang imellem går det ud over helt tilfældige personer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidlig søndag morgen lokal tid blev en dansk turist udsat for et røveriforsøg. Her forsøgte en mand at stjæle danskerens mobiltelefon, men danskeren satte sig til modværge.

Ifølge New York Post blev den 31-årige danske mand, der oprindeligt er født i Argentina, passet op i Upper West Side i New York kl. 3.30 lokal tid af en mand.

Danskeren var på vej hjem fra en fest, og da røveren forlangte at få danskerens mobiltelefon udleveret, nægtede danskeren. I stedet forsøgte han at gå videre.

“Han blev bare ved med at gå, og så blev han skudt,” siger en af politiets kilder til avisen.

Skuddet ramte danskeren i ryggen. Her fik han et skudsår.

Danskeren er nu indlagt på St. Luke’s Hospital i New York. Der ligger han i stabil tilstand.

Der er ikke arresteret nogen i forbindelse med sagen endnu.