Amerikanerne skal til valg: Derfor er november altafgørende for os i Danmark

Udland

22/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er en grund til, at både vi og alverdens andre medier skriver så meget om det amerikanske valg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem skal bo i Det Hvide Hus fra januar 2025 og fire år frem?

Hvem bliver demokraternes kandidat til præsidentvalget, når du Joe Biden har trukket sig?

Og vil Trump anerkende resultatet af valget, hvis han taber igen?

Der er mange spørgsmål og ubekendte omkring det amerikanske præsidentvalg, der løber af stablen til november, men Det Hvide Hus ligger jo over 6000 km fra Danmark i Washington DC, så hvorfor er medierne så interesserede i valget på den anden side af Atlanten?

Det korte svar: Fordi det er et altafgørende valg for os i Danmark

Fred i Europa

Ifølge DR's internationale Korrespondent, Steffen Kretz, er præsidentvalget nemlig afgørende for, hvad der venter Europa de kommende fire år.

Siden 2. Verdenskrig har det amerikanske medlemskab af NATO nemlig været med til at sikre fred i Europa, og nu hvor der igen er krig på europæisk jord i Ukraine, er det vigtigere end nogensinde, at vores kontinent kan regne med hjælp fra USA, hvis krigen breder sig.

Men Donald Trump har ordret sagt, at han vil opfordre den russiske præsident, Vladimir Putin, at Putin kan "gøre hvad han vil" ved de NATO-lande, der ikke lever op til hensigten om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret.

Kretz går faktisk så vidt som at sige, at selv den danske velfærd er på spild. Simpelthen, fordi den fred og den sikkerhed, USA har været garant for siden 2. Verdenskrig har gjort os i stand til at opbygge vores samfund, som vi har.

Og hvis Trump vinder præsidentvalget og faktisk gør alvor af sine udsagn om ikke at ville hjælpe de NATO-lande, der ikke lever op til målet om to procent af BNP på forsvaret, er det ikke til at sige, hvad der vil ske.