49-årig kvinde lejede sin bolig ud til par: Nu er hele hendes fremtid ødelagt

Udland

01/04/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mie Møller Bie

Det var et mareridt der ventede udlejeren da hun kom på besøg

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det, der skulle være en tryg investering og ekstra indtægt, udviklede sig til et økonomisk og psykisk mareridt for 49-årige Galina Manders fra Bolton, England. Efter at have lejet sin bolig ud til et tilsyneladende almindeligt par, står hun nu tilbage med en ødelagt ejendom og en regning på over 260.000 kroner for oprydning og reparationer. Det skriver Daily Star.

Manders, som arbejder som revisor, købte huset i 2012 og brugte store beløb på renovering. Men da hun modtog billeder fra en bygningsinspektør, blev det klart, at hendes lejere havde forvandlet hjemmet til en losseplads. Affald lå i bunker til knæhøjde, der var skimmelsvamp på væggene, katteekskrementer på gulvet – og rotter havde taget bolig i det hele.

Stanken var så voldsom, at man kun kunne opholde sig i huset i få minutter ad gangen, med mindre man bar maske. Trappen til første sal var blokeret af affald, og badeværelset var i en så ulækker stand, at det fik inspektører til næsten at kaste op.

Trods advarsler nægtede lejerne at rydde op, og i januar 2024 forsøgte Manders at få dem ud ved hjælp af en såkaldt "Section 21"-opsigelse, som ikke kræver nærmere begrundelse. Men processen førte til verbale angreb og trusler. Til sidst måtte hun blokere dem på WhatsApp.

Politiet i Greater Manchester har nu indledt en efterforskning, og Manders håber, at sagen kan skabe politisk opmærksomhed. Hun opfordrer til en lovændring, så udlejere nemmere kan komme af med lejere, der bryder kontrakten og vanrøgter ejendommen.

Det lokale parlamentsmedlem, Yasmin Qureshi, har udtrykt støtte til Manders og opfordrer andre udlejere til at søge professionel rådgivning i lignende sager.