Stor risiko for flere end 450.000 telefoner i Danmark: Er din på listen?

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Netop den type angreb kan være svære at opdage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den teknologiske udvikling bevæger sig med hastige skridt, og nu har en ny cybertrussel set dagens lys.

Den har allerede ramt mange smartphones verden over, og ifølge en nylig undersøgelse fra cybersikkerhedsfirmaet Check Point Research, er det særligt Android-telefoner, der er udsatte.

Det skriver B.T..

Softwaren, der i daglig tale kaldes Rafel RAT, har i løbet af de seneste to år været involveret i over 120 malware-kampagner.

Narrer brugerne

Rafel RAT opererer ved at narre brugerne til at downloade apps, der tilsyneladende ligner populære applikationer.

Når de falske apps er installeret, får bagmændene adgang til telefonen, hvor de kan stjæle filer og kryptere data med henblik på afpresning eller tyveri af bankoplysninger.

Undersøgelsen viser, at 87,5 procent af de inficerede enheder kører på en forældet version af Android, som ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer.

Hver femte Android kører på forældet system

Det fremhæver behovet for at holde sin enhed opdateret, da man tilbage i februar i år ophørte sikkerhedsopdateringer til enheder med Android 11 eller ældre.

Ifølge statistikker kører op mod hver femte Android-enhed i Danmark, svarende til omkring 450.000 enheder, på et ældre styresystem.

Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark, lægger ikke skjul på vigtigheden af at holde enheder opdaterede:

"De, der oftest rammes af malwaren, er brugere med enheder, der ikke længere sikkerhedsopdateres. Det er afgørende at holde sine enheder opdateret eller simpelthen udskifte dem, hvis enheden ikke understøtter opdatering eller har den nødvendige plads til at opdatere til nyeste version", lyder det fra ham i en pressemeddelelse.

For at reducere risikoen for infektion, anbefaler virksomheden tre vigtige tiltag:

  • Først og fremmest bør man kun downloade apps fra pålidelige kilder som Google Play eller App Store.

  • Derudover er det essentielt at holde enheden opdateret og aktivere automatiske opdateringer.

  • Endelig kan det være en god idé at installere en app, der overvåger for trusler.