Små børn under to år bør ikke se skærm, uden at det sker i aktivt samvær med en voksen.
Børn mellem 2-4 år bør højst se en times skærm, mens børn og unge op til 17 år højst bør bruge en til to timer, afhængigt af alder i selskab med en skærm i fritiden.
Voksne over 18 år bør højst bruge tre timer på skærmen – men mindre er bedre.
Sådan lyder nogle af de råd, som Sundhedsstyrelsen i dag kommer med for at hjælpe forældre og børn med at finde en fornuftig balance mellem passiv skærmtid og de mange andre ting, der skal nås på et døgn - for dem selv og for deres børn.
”Skærmen bliver brugt til rigtig mange forskellige ting i dag, og tendensen er nok, at det bliver til lidt for meget for en stor del af os. Selvom mange har et fornuftigt forhold til deres eget og deres børns skærmbrug, så er der stadig en stor usikkerhed om og efterspørgsel efter, hvad den gode tommelfingerregel er for et maksimalt tidsforbrug. Det er den efterspørgsel, vi gerne vil imødekomme med de nye råd,” siger Niels Sandø, chef for Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.
En rettesnor
Der mangler stadig konkret evidens på området, men der kommer løbende ny viden inden for feltet, som Sundhedsstyrelsen følger tæt.
Derfor skal tidsangivelserne ses som en rettesnor og som en mulighed for, at forældrene kan gå i dialog med deres børn om, hvad de bruger deres tid på.
Sundhedsstyrelsens råd flugter med anbefalinger fra WHO og andre internationale myndigheder.
”Døgnet har som bekendt kun 24 timer, og vi ved, at det er væsentligt for vores helbred og generelle trivsel, at vi bruger tilstrækkelig meget af vores fritid på socialt samvær med andre, søvn og fysisk aktivitet. Hvis vi bliver opslugt af skærmen og bruger 3, 4, 5 eller 6 timer om dagen på den, så siger det sig selv, at det går ud over alt det andet, som er vigtigt,” siger Niels Sandø Petersen.
Vi skal kontrollere skærmen – ikke omvendt
Tidsangivelser for skærmbrug løser ikke alene de udfordringer, der kan være forbundet med skadeligt indhold og brug, men kan være en hjælp til at begrænse et skærmbrug, hvor man mister kontrollen over den tid, man bruger på den.
”For hver af anbefalingerne har vi lavet en række forslag til, hvordan de kan efterleves – herunder tidsangivelser for skærmbrug. De er tænkt som en hjælp til forældre og de unge til at styre deres skærmbrug. Vi er helt med på, at jo ældre man bliver, jo mere bliver skærmen en integreret del af ens hverdag. Derfor er det vigtigt, at man i familien og blandt unge imellem, får talt om, hvor meget skærmen skal fylde i hverdagen,” siger Niels Sandø og fortsætter:
”Det er værd at påpege, at rådene om skærmbrug ikke kun handler om tid. Det er også vigtigt, at vi forældre er opmærksomme på, hvad børn kan blive udsat for, når de er på sociale medier eller andre steder på nettet. Det kan en tidsbegrænsning ikke beskytte børn imod.”
