Ny opdatering til WhatsApp vækker forargelse blandt brugere

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af K. Sand

WhatsApp-brugere overvejer at slette appen

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange brugere af WhatsApp overvejer at slette appen efter den seneste opdatering, der har indført et ny farveskema med mere grønt.

Denne ændring er langt fra blevet modtaget positivt af appens brugere.

Det skriver Lad Bible.

Oprør på sociale medier

WhatsApp, som ejes af Meta, har i sin seneste opdatering ændret designet til at bruge mere grøn farve, hvilket har fået flere brugere til at reagere negativt.

Blandt ændringerne er send-knappen og tekstmarkøren, der begge er skiftet fra blå til grøn. Det har ikke faldet i god jord hos alle.

"Er der nogen, der ved, hvordan man ændrer den grimme grønne farve på WhatsApp tilbage til blå? Hader den grønne. Hvorfor ændre den," skriver en bruger på sociale medier.

En anden bruger udtrykker sin frustration således: "Lige opdaget, at WhatsApp på iOS er blevet helt grøn. Det giver mig kvalme," mens en tredje tilføjer: "Den nye opdatering af WhatsApp med grønt er nok til, at jeg sletter appen."

Meta's svar

Selvom brugernes utilfredshed er tydelig, har Meta endnu ikke reageret direkte på kritikken.

De har dog bekræftet, at opdateringerne vil blive udrullet til alle brugere, så de "kan fokusere på det, der betyder mest på skærmen".

"Alle, der bruger WhatsApp, vil til sidst modtage denne opdatering, og det er ikke noget, man kan fravælge," forklarer Meta. "Hvis du endnu ikke kan se disse ændringer, kan der være en kort ventetid, før de når ud til alle."

Flere frustrationer

Det er ikke den eneste opdatering, der for nylig har skabt frustration blandt WhatsApps brugere.

Sidste måned måtte appen rulle en række ændringer tilbage efter massiv kritik fra brugere.

Den omfattede en ændring, hvor ordene 'online' og 'skriver' blev gjort med stort begyndelsesbogstav, hvilket hurtigt blev ændret tilbage efter brugeroprør.

Der kan altså være håb for dem, der ikke er tilfredse med den grønne farve.