Markant ændring i MitID: Nu skal du vente 24 timer, hvis du vil gøre dette

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Faktisk er det allerede blevet indført.

Måske har du allerede lagt mærke til det. Ellers kommer du med stor sandsynlighed til det.

For med 5,2 millioner danskere kan man roligt sige, at MitID er en app, langt størstedelen af os bruger, og derfor skal forholde os til, hvis der kommer ændringer.

Og det er lige netop, hvad der skete i tirsdags, d. 9. januar.

MitID introducerede nemlig en ændring i systemet som betyder, at du muligvis skal have markant mere tålmodighed, når du skal godkende med MitID-appen.

Hvis man ønsker at skifte fra at skulle scanne en QR-kode for at logge ind på for eksempel, er der nemlig mulighed for i stedet at skulle indtaste en engangskode for at godkende handlinger med MitID.

Og det er her, der er kommet en markant ændring.

For hvis du vælger at skifte fra scanning af QR-koder til brug af engangskoder, skal du nemlig fremover vente 24 timer på, at ændringen træder i kraft - i stedet for 1 time, som det tog førhen.

Sådan skriver Lån & Spar i en pressemeddelelse, ligesom det også bliver sendt som en besked til brugerne direkte i appen.

Derfor bliver det ændret

Når du læser dette, kan det være, du tænker, at det er en unødvendig og irriterende ændring, men der er faktisk en god grund til, at den er blevet lavet.

Det skal nemlig forhindre svindlerne i at stjæle penge fra intetanende ofre, da de kriminelles teknikker ofte involverer forsøg på at overbevise kunderne om at skifte til engangskoder.

Engangskoder er mere sårbare over for svindel, da de kan udleveres via telefon, modsat QR-koder, der kræver fysisk tilstedeværelse.

Forestil dig dette:

  • Du bliver ringet op af en, der udgiver sig for at være en medarbejder fra Lån & Spar. Vedkommende fortæller, at der er en sikkerhedsbrist, og at du derfor skal sikre dit MitID, så du ikke bliver udsat for svindel.

  • "Medarbejderen" beder dig åbne MitID-appen eller mitid.dk for at ændre din enhed fra QR til engangskode. Det tager ca. 24 timer før ændringerne slår igennem.

  • Derudover skal vedkommende notere dit bruger ID ned, når du er logget på, og du skal selv tilføje den mail, som vedkommende oplyser. Du får at vide, at det er helt standard sikkerhedsprocedurer.

  • "Medarbejderen" kan nu logge ind i din netbank. Og fordi der er et sikkerhedsbrist, bør du flytte pengene, så du ikke bliver udsat for svindel. Det hjælper "medarbejderen" med. Du skal blot oplyse den engangskode, som du får på sms.

Desværre sker sådanne scenarier rigtig ofte, og svindlerne bliver kun dygtigere og dygtigere til at snyde folk hver dag. 

Ventetiden på at skifte fra QR-kode til engangskode er derfor forlænget, så det bliver svære for svindlerne at lykkedes med at få adgang.