Historisk baggrund: Mekanikken bag
Tilbage i 1950'erne blev ni minutter standarden for snooze-funktioner på mekaniske vækkeure. Dengang var det teknisk svært at få uret til at snooze i ti minutter uden at påvirke andre funktioner.
Fabrikanterne valgte derfor ni minutter som den korteste periode, der kunne implementeres uden komplikationer. Ifølge Apple valgte de at fastholde denne tradition for at ære fortidens designvalg.
Teknologi og vaner
I dag kunne Apple let have valgt en anden tidsperiode, men ni minutter er blevet en del af sovevanerne for mange. Psykologisk virker perioden som et hurtigt 'lille hvil', hvor man stadig kan nå at slappe af uden at falde i dyb søvn igen.
Denne korte periode giver hjernen en chance for at restituere minimalt, mens kroppen ikke når ind i den tunge søvnfase, der kan gøre det sværere at vågne. Det kan bidrage til en følelse af fornyet energi, selvom man ikke får egentlig hvile, og dermed bliver det lettere at komme op efter snooze-tiden.
Ifølge eksperter giver det desuden en balance mellem at snooze og at starte dagen effektivt. Det er dog ikke alle enheder, der bruger ni minutter som standard. På Android-enheder kan snooze-tiden ofte justeres af brugeren, og standardindstillingen varierer afhængigt af producenten.
Danskernes snooze-vaner
For mange danskere er snooze-funktionen en fast del af morgenrutinen. IPhones er blandt de mest populære smartphones i Danmark, men snooze-vanerne varierer fra person til person.
En undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø peger på, at mange danskere har udfordringer med at komme op om morgenen, hvilket kan forklare den udbredte brug af snooze-funktionen.
Traditionen med de ni minutter viser, hvordan teknologi og adfærd går hånd i hånd, og hvorfor små detaljer som denne kan have stor betydning for brugernes oplevelse.
Selvom ni minutter virker som en lille detalje, er den med til at illustrere, hvordan teknologivirksomheder ofte kombinerer historiske traditioner med moderne funktioner for at skabe produkter, der tiltaler deres brugere.
Kilder: Ladbible, Videncenter for Arbejdsmiljø
