Ville du turde lade dig operere? Ny teknologi får robotter til at føre kniven

En ny generation af operationsrobotter rykker tættere på at kunne gennemføre hele indgreb uden menneskelig styring.

Ambitionen er ikke blot at hjælpe kirurgen – men at lade en robot planlægge, udføre og justere selve operationen i realtid.

Hvorfor robotter – og hvorfor nu?

Presset på sundhedsvæsenet vokser: flere ældre patienter og flere hjerte- og lungeindgreb i de kommende år. Samtidig bliver der færre kirurger.

Et amerikansk forskningssamarbejde med bl.a. University of Utah, Johns Hopkins og Vanderbilt har derfor modtaget over 12 mio. dollar fra ARPA-H for at udvikle en selvkørende operationsrobot, som forventes klar i en første version inden for tre år. Tanken er at udvide lægernes rækkevidde – ikke at erstatte dem – så flere patienter kan få præcis behandling.

Fra “fjernstyret assistent” til selvstændig kirurg

Dagens kendte systemer, som da Vinci-robotten, styres manuelt af kirurgen. Næste skridt er robotter, der træffer egne valg.

Et eksempel er Virtuoso Surgical, hvor to ultratynde, fleksible arme (under 2 mm) kan bevæge sig nænsomt gennem væv, rotere, bøje og nå tumorer på svært tilgængelige steder. Spidsen rummer kamera, og instrumenterne kan skære med varme for maksimal præcision.

I tidlige indgreb på blærekræftpatienter har man set mindre vævsskade og lavere risiko for tilbagefald sammenlignet med traditionelle metoder.

Sådan “tænker” en operationsrobot

Forskerholdet arbejder på algoritmer, der giver robotten dømmekraft: Den analyserer 3D-billeder af patientens anatomi, tilpasser bevægelser hvis kroppen flytter sig, og stopper selv, hvis noget virker usikkert. Træningen sker i simulatorer, hvor robotten observerer kirurgers bevægelser, prøver selv – og lærer af fejl.

Møder den en uventet situation, beder den om hjælp, hvorefter erfaringen lagres til næste gang.

Hvad betyder det for dig som patient?

Teknologien testes nu i levende grise og retter sig derefter mod kræft i luftrør og prostata, hvor robotternes præcision kan give færre komplikationer. På sigt kan teknikken bruges ved fjernelse af muskelknuder, hjernesvulster og mikrokirurgi i rygsøjlen.

Før den når operationsstuen, venter dog en grundig afprøvning og myndighedsgodkendelse. For patienter kan gevinsterne være mindre vævsskade, hurtigere heling og mere ensartede resultater – med lægerne ved roret som sikkerhedsnet.

Robotkirurgien tager et stort spring fra assistent til selvkørende system. Lykkes det, vil operationsstuen se helt anderledes ud – men med samme mål som altid: trygge, skånsomme og præcise indgreb for patienten.

Denne artikel er baseret på information fra  Illustreret Videnskab og Science.