Liva Høyberg
En ny dansk undersøgelse viser, at sociale forhold stadig har stor betydning for, hvor længe man lever med atrieflimren.
Atrieflimren – også kendt som hjerteflimmer – er en af de mest udbredte hjertekarsygdomme herhjemme.
Flere end 170.000 danskere lever i dag med diagnosen, og hvert år får over 20.000 nye patienter beskeden. Sygdommen øger risikoen for både hjertesvigt og blodpropper i hjernen, og derfor har de seneste år budt på store medicinske fremskridt i behandlingen.
Men en ny dansk undersøgelse viser, at selv om alle grupper lever længere med sygdommen end tidligere, er én ting stort set uændret: De sociale forskelle i overlevelse.
Store forskelle i leveår
Det er forskere fra Aalborg Universitet, som i samarbejde med internationale universiteter har gennemgået data fra mere end 380.000 danske patienter diagnosticeret mellem 2000 og 2022. Resultatet er nedslående – især for dem med færrest ressourcer.
Ifølge studiet lever patienter med lav indkomst i gennemsnit 2,5 år kortere end personer med høj indkomst. Lavt uddannelsesniveau koster 1,8 leveår, mens det at bo alene fører til et tab på 1,6 leveår.
”Fremskridt i håndteringen og behandlingen af atrieflimren har forbedret overlevelsen for alle, men ikke udlignet kløften mellem sociale grupper,” siger studiets hovedforfatter, Nicklas Vinter, læge og postdoc ved Aalborg Universitet.
Han understreger, at resultaterne er relevante globalt, da sygdommen er stigende verden over.
Når livet og hverdagen bliver en barriere
Ifølge forskerne handler uligheden ikke kun om medicin og kontrolbesøg. Sociale forhold spiller en lige så stor rolle. For mange patienter kan det være svært at forstå behandlingsvejledninger, og samtidig står mange uden netværk til at hjælpe i hverdagen – for eksempel med medicinhåndtering, transport til lægen eller støtte ved sygdomsforløbet.
Derfor foreslår forskergruppen et nyt redskab, FAIR-PRO-AF, der skal hjælpe med at afdække de sociale barrierer og skabe mere målrettet støtte til de patienter, der har allermest brug for det.
Et fælles ansvar
”De sociale og strukturelle barrierer, som begrænser patienters adgang til viden, ressourcer og støtte, skal håndteres, hvis vi vil forbedre prognosen for alle,” siger Nicklas Vinter. Han påpeger, at det kræver samarbejde mellem både sundhedsvæsen, sociale myndigheder og politiske beslutningstagere.
For mange danskere kan atrieflimren være en livslang følgesvend. Den nye forskning viser tydeligt, at kampen for bedre overlevelse ikke kun foregår i hjertet – men også i vores sociale rammer, støtte og muligheder.
