Rasmus Frøkjær Kristensen
De rammes markant hårdere end deres yngre kollegaer.
Mange danskere bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere. Flere vælger at fortsætte i job, selv om pensionsalderen nærmer sig. For nogle handler det om lysten til at bidrage, for andre om økonomi eller fællesskab.
Samtidig fylder snakken om trivsel mere end før. Stress, pres og arbejdsmiljø er blevet faste emner ved frokostbordet og i nyhederne. Det gælder ikke kun unge familier med kalenderen fuld.
Alder kan nemlig også spille en rolle, når det kommer til belastning på jobbet. Det viser nye tal, som peger på en tydelig forskel mellem generationer.
Tallene giver anledning til at se nærmere på, hvordan arbejdslivet opleves, når man har mange år bag sig på arbejdsmarkedet.
Klart mønster
Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er risikoen for arbejdsrelateret stress markant højere blandt ældre lønmodtagere. Analysen ser på sammenhængen mellem alder og anmeldte stressrelaterede erhvervssygdomme blandt danskere i arbejde.
I 2023 blev 2,2 ud af 1.000 personer i alderen 60 til 65 år ramt af en stressrelateret erhvervssygdom. For lønmodtagere i alderen 30 til 39 år var tallet 1,5 ud af 1.000. Det svarer til en forskel på omkring 40 procent.
Resultaterne udfordrer forestillingen om, at stress primært hænger sammen med små børn og høje ambitioner. Analysen peger i stedet på betydningen af det psykiske arbejdsmiljø gennem et langt arbejdsliv.
Hos HK Danmark vurderer man, at mange seniorer har været udsat for belastninger i årevis. Det kan sætte sine spor over tid.
Forbundsformand Mads Samsing siger “Det er ofte årevis med elendigt psykisk arbejdsmiljø, der giver arbejdsrelateret stress.”
Krav til arbejdspladser
HK mener, at ansvaret ikke kun kan placeres hos den enkelte medarbejder. Organisationen efterlyser tydeligere rammer og krav til arbejdspladserne, så forebyggelse bliver en fast del af hverdagen.
Forslagene tæller blandt andet obligatoriske stresspolitikker og bedre uddannelse af ledere, så psykiske belastninger opdages tidligere.
Derudover peger HK på behovet for en national handlingsplan, som samler indsatsen mellem kommuner, arbejdspladser og sundhedsvæsen.
Hvis flere seniorer skal have mulighed for at blive længere i job, kræver det investeringer i et sundt psykisk arbejdsmiljø. Uden handling risikerer mange at blive syge og forlade arbejdsmarkedet før tid. Det har konsekvenser for både den enkelte og for samfundet.
