Liva Høyberg
Antibiotika redder liv, men bruges det forkert, kan det miste sin kraft. Her er, hvad der sker i kroppen – og hvordan du undgår at udvikle resistens.
Siden antibiotika blev opdaget, har medicinen reddet millioner af liv. Den har gjort det muligt at behandle infektioner, som tidligere var livstruende. Men i dag advarer eksperter om et voksende problem: mange tager antibiotika forkert – og det kan få alvorlige konsekvenser.
Når bakterier bliver immune
Antibiotika virker kun mod bakterier, men mange bruger dem forkert – for eksempel mod forkølelse eller influenza, som skyldes virus. Det skaber grobund for det, læger kalder antibiotikaresistens. Det betyder, at bakterierne lærer at modstå medicinen, så den ikke længere virker.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er resistensen steget markant de seneste år. Mellem 2018 og 2023 voksede andelen af bakterier, der ikke reagerer på antibiotika, med op til 15 procent i visse regioner.
Det gør almindelige infektioner langt sværere at behandle – og i værste fald kan det blive dødeligt.
Hvem er mest udsat?
Alle kan blive ramt af resistente infektioner, men nogle grupper er særligt sårbare. Det gælder ældre, spædbørn og personer med et svækket immunforsvar. Også patienter, der ofte er indlagt eller får lange antibiotikakure, løber større risiko.
Når infektionen ikke længere kan behandles, kræver det ofte længere hospitalsophold og stærkere medicin – nogle gange uden virkning.
Sådan beskytter du dig selv og andre
For at undgå resistens er det vigtigt kun at tage antibiotika, når lægen ordinerer det – og altid følge anvisningen nøje. Man bør tage medicinen i den fulde kur, selvom man føler sig rask, og aldrig dele piller med andre.
Desuden kan god hygiejne spille en stor rolle: vask hænder ofte, hold køkkenoverflader rene og sørg for at tilberede mad ordentligt.
Antibiotika er fortsat en livsvigtig opfindelse – men den virker kun, hvis vi bruger den med omtanke.
Denne artikel er baseret på information fra elEconomista.
