Særligt til sårbare ældre: Tænketank forslår nu, særlig konto til alle danskere

Sundhed

14/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Beløbet skal kunne gemmes i op til to år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fire ud af 10 voksne danskere går ikke regelmæssigt til tandlæge, og det er ofte den høje egenbetaling, der afholder danskerne fra tandlægen.

Derfor skal der indføres en tandkonto til alle danskere over 21 år med 400 kr. i årligt offentligt tilskud. Tandkontoen skal kunne gemmes i op til to år, så man samlet kan få tilskud til behandling for 800 kr.

Det foreslår en tænketank nedsat af Tandlægeforeningen, der består af en bred vifte af aktører på sundhedsområdet.

"En tandkonto vil motivere flere til at gå til tandlæge, så vi kan forebygge i stedet for at behandle sygdom. Det har man rigtig gode erfaringer med i Sverige. En tandkonto vil også afbureaukratisere og skabe mere tilgængelighed," fortæller tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som er formand for tænketanken.

Anbefalingen om en tandkonto er blot én ud af 35 konkrete anbefalinger, som tænketanken har samlet i en rapport, der ifølge Ellen Trane Nørby skal inspirere politikerne til at modernisere, afbureaukratisere og fremtidssikre voksentandplejen.

Pulje til syge med tandproblemer 

Tænketanken foreslår også at oprette en pulje til patienter, der kæmper med kroniske sygdomme og lidelser, der går udover tandsundheden. Det gælder fx patienter med dårligt reguleret diabetes, da de har større risiko for at udvikle alvorlig parodontitis.

Der er mange udfordringer og udgifter forbundet med at leve med en kronisk sygdom som diabetes. Især for personer med lav indkomst og på overførselsindkomst er det problematisk, at der ikke er bedre muligheder for tilskud til behandling hos tandlægen.

Det er ikke rimeligt og forstærker uligheden i sundhed, understreger Maria Iversen, politisk konsulent i Diabetesforeningen, der også er repræsenteret i tænketanken: 

"Mennesker, der kæmper med diabetes og alvorlige tandproblemer, skal ikke også kæmpe med høje tandlægeregninger. Derfor skal de, der har størst behov, have den nødvendige hjælp," siger Maria Iversen.

Sårbare ældre skal prioriteres

Mange af tænketankens anbefalinger til en nytænkning af voksentandplejen omhandler sårbare ældre. Det gælder fx ældre, der ikke kan betale deres tandlægeregninger og ældre, der har brug for hjælp til den daglige mundhygiejne.

Og det er på tide at prioritere ældres tandsundhed højere, mener Ældre Sagen, der også sidder med ved bordet i tænketanken.

"En sund mund er afgørende for en sund alderdom. Med alderen stiger behovet for reparationer af tænderne, og mange ældre har øvrige sygdomme, der kan påvirke tandsundheden. Vi skal derfor have langt mere fokus på god tandsundhed i såvel behandling som i ældreplejen – ligesom der er behov for større tilskud til tandpleje for økonomisk trængte pensionister, der i dag er udfordret af store tandlægeregninger," fastslår Rikke Hamfeldt, der er sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen.

Tandlægeformand: Munden skal tilbage i kroppen

Skiftende regeringer har siden 2018 lovet en ny model for voksentandplejen, og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har meldt ud, at hun vil indkalde til forhandlinger til efteråret.

Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist håber, at der nu endelig er politisk vilje til at gennemføre forhandlingerne, og at man vil lade sig inspirere af tænketankens anbefalinger:

"Tandlægeområdet er ofte blevet stedmoderligt behandlet, som om munden ikke er en del af kroppen. Jeg håber, at politikerne vil bruge tænketankens anbefalinger, som er resultatet af et stort analysearbejde og mange drøftelser med alt fra forskere til patientforeninger, til at indrette en bedre og mere tidssvarende voksentandpleje til gavn for patienterne," fastslår Susanne Kleist.

Læs Tandtænketankens rapport.

Om Tandtænketanken

Tænketank for Voksentandpleje - Tandtænketanken - blev nedsat i september 2023 med det formål at komme med et oplæg til en ny og mere tidssvarende voksentandpleje, som politikerne kan forhandle en ny model ud fra. 

Tænketankens arbejde er mundet ud i en rapport med fem pejlemærker og 35 konkrete anbefalinger.

Pejlemærkerne har fokus på mere forebyggelse og mere tid til patienterne, mindre ulighed i sundhed og mindre bureaukrati, styrket tilgængelighed til tandbehandling samt bedre sektorovergange og samarbejde i det nære sundhedsvæsen.   

Baggrunden for nedsættelsen af tænketanken er, at tandlægeoverenskomsten i 2018 blev erstattet af en politisk særlov, der skulle have været midlertidig, og som skulle erstattes af en ny model for voksentandplejen. Der er stadig ikke vedtaget nogen ny model for voksentandplejen. 

Tænketanken har repræsentanter fra Ældre Sagen, Diabetesforeningen, Danske Patienter, Tandlægeforeningen og Tandlægeskolen i henholdsvis København og Aarhus. 

Tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby er formand for tænketanken.