Sebastian Juul
Mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Men der er bestemte tal, du bør holde øje med
Mange danskere lever med et helbredsproblem uden selv at være klar over det.
Kroppen udsender sjældent klare advarselssignaler, selvom risikoen for alvorlige sygdomme kan være forhøjet.
Derfor kan en ganske enkel måling have langt større betydning, end man måske umiddelbart forestiller sig.
Det gælder særligt blodtrykket, der spiller en vigtig rolle for hjertets og blodkarrenes sundhed.
Ifølge Hjerteforeningen har omkring 1,5 millioner danskere i alderen 30 til 79 år forhøjet blodtryk.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at cirka 44 procent ikke har fået diagnosen stillet.
Mange kan derfor leve med forhøjet blodtryk gennem flere år uden at være klar over det.
Her ligger den vigtige grænse
Blodtrykket består af to tal. Det øverste angiver trykket, når hjertet pumper blod ud i kroppen, mens det nederste angiver trykket mellem hjerteslagene.
Ifølge Sundhed.dk betragtes blodtrykket som forhøjet, hvis gentagne målinger hos lægen viser 140/90 eller højere.
Hvis man måler blodtrykket derhjemme, er grænsen til gengæld lavere.
Her regnes et gennemsnitligt blodtryk på 135/85 eller derover for at være forhøjet.
Forskellen hænger blandt andet sammen med, at nogle mennesker bliver nervøse under et lægebesøg, hvilket midlertidigt kan få blodtrykket til at stige.
En enkelt måling med et højt resultat er derfor ikke nødvendigvis et tegn på sygdom.
Det er derfor vigtigt at foretage flere målinger over flere dage, inden man drager en konklusion.
Alderen har stor betydning
Selvom grænsen for forhøjet blodtryk som udgangspunkt gælder uanset alder, kan behandlingsmålet være forskelligt.
Ifølge danske faglige anbefalinger er målet for mange voksne mellem 18 og 80 år et øverste blodtryk på omkring 120-135 og et nederste på 70-85.
For personer over 80 år kan behandlingsmålet være mindre stramt. Her kan et øverste blodtryk på mellem 130 og 145 være passende.
Det afhænger dog af personens generelle helbred, eventuelle andre sygdomme og risikoen for bivirkninger.
Personer, der blandt andet har diabetes, nyresygdom eller tidligere har haft blodpropper, kan have behov for et lavere blodtryk.
Derfor skal behandlingsmålet altid fastsættes i samråd med lægen.
Hjerteforeningen anbefaler samtidig, at man holder øje med sit blodtryk, især i takt med at man bliver ældre.
Når man måler blodtrykket derhjemme, bør man sidde stille i mindst fem minutter før målingen og gentage målingerne gennem flere dage.
Hvis gennemsnittet ved gentagne målinger ligger på 135/85 eller højere, bør man tage kontakt til sin læge.
Selvom forhøjet blodtryk sjældent medfører symptomer, kan det nemlig på længere sigt øge risikoen for blandt andet blodpropper og slagtilfælde.
