Liva Høyberg
Et nyt svensk studie viser, at for lidt søvn kan få hjernen til at ældes hurtigere.
En god nattesøvn handler ikke kun om energi og humør.
Ifølge et nyt svensk studie kan for lidt søvn faktisk få hjernen til at ældes hurtigere – og endda få den til at se ældre ud, end den egentlig er.
Dårlig søvn kan sætte spor i hjernen
Forskere fra Karolinska Institutet i Sverige har i et omfattende studie, offentliggjort i eBioMedicine, undersøgt søvnens indflydelse på hjernens biologiske alder. De fulgte over 27.000 midaldrende og ældre personer, som alle fik foretaget avancerede hjernescanninger.
Ved hjælp af kunstig intelligens sammenlignede forskerne deltagernes søvnmønstre med deres hjerners udseende. Resultatet var opsigtsvækkende: personer med dårlig søvn havde hjerner, der fremstod omkring ét år ældre end deres faktiske alder.
Abigail Dove, hovedforfatter og forsker ved Karolinska Institutet, forklarer, at hvert fald i søvnkvalitet svarede til cirka et halvt års ekstra “hjernemæssig aldring”.
Inflammation spiller en rolle
Forskerne fandt også, at dårlige søvnvaner hang sammen med forhøjede niveauer af betændelsestilstande i kroppen – såkaldt inflammation. Disse tilstande kunne forklare over 10 procent af sammenhængen mellem dårlig søvn og en hurtigere aldringsproces i hjernen.
Når kroppen ikke får tilstrækkelig hvile, bliver hjernens naturlige “rensesystem” – som fjerner affaldsstoffer under søvnen – mindre effektivt. Det kan øge risikoen for hukommelsesproblemer og sygdomme som demens.
En påmindelse til natteravnene
Studiet viser, at både søvnlængde, snorken, søvnløshed og træthed i dagtimerne spiller ind. Uanset om man er A- eller B-menneske, er konklusionen klar: søvn er afgørende for at holde hjernen ung.
“Vores resultater giver bevis for, at søvnmangel kan bidrage til accelereret hjernealdring,” lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.
Så måske er det værd at lægge telefonen lidt tidligere væk og give hjernen den ro, den fortjener – for søvn er mere end hvile, det er hjernens egen ungdomskur.
Denne artikel er baseret på information fra elEconomista.
