Liva Høyberg
Forskere gør op med gamle antagelser – nu viser talen sig at være en vigtig nøgle til tidlig demensdiagnose.
En almindelig samtale kan måske fortælle mere om vores hjerne, end vi hidtil har troet. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra University of Toronto netop har offentliggjort – og resultaterne vækker stor opmærksomhed.
Tale afslører mere end hukommelsestest
I mange år har man set hukommelsestest som det vigtigste redskab i jagten på tidlige tegn på demens. Men den nye forskning peger på, at tempoet i vores tale kan være en endnu bedre indikator på, hvordan hjernen egentlig har det.
I studiet deltog 125 raske personer i alderen 18 til 90 år. De blev blandt andet bedt om at beskrive billeder og genkende forskellige objekter, mens forskerne målte deres talehastighed. Her viste det sig, at de deltagere, der talte hurtigt og flydende, også klarede de mest krævende mentale øvelser bedst. Faktisk var talens tempo i visse tilfælde mere præcist end traditionelle hukommelsestest.
Psykolog C. T. Way fra forskerholdet forklarer, at især ældre deltagere ofte havde langsommere tale, flere pauser og brugte fyldord som “øh” og “hm”. Og selvom det kan virke som almindelig aldring, kan det også afspejle kognitive forandringer, der er værd at holde øje med.
Ny teknologi giver håb
Udviklingen stopper dog ikke her. Moderne kunstig intelligens har vist sig at være et særdeles effektivt værktøj. I dag kan avancerede algoritmer analysere en kort stemmeoptagelse og forudsige risikoen for Alzheimers med næsten 80 procents nøjagtighed. Systemerne måler blandt andet længden af pauser og talens rytme.
En anden undersøgelse fra Stanford University har fundet sammenhæng mellem utydelig tale og ophobningen af de såkaldte tau-proteiner i hjernen – proteiner, der forbindes med Alzheimers sygdom. Samtidig havde personer med mange amyloidplak markant større sandsynlighed for at have taleproblemer.
Et vigtigt skridt mod tidligere opdagelse
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen lever over 55 millioner mennesker med demens på verdensplan, og hvert år kommer omkring 10 millioner nye tilfælde til. Netop derfor kan forskningen få stor betydning.
For hvis begyndende demens kan spores i noget så enkelt som vores måde at tale på, kan der blive åbnet for tidligere diagnoser – og dermed bedre muligheder for behandling og støtte.
