Rasmus Frøkjær Kristensen
Forbrændingen påvirkes ikke kun, mens man motionerer.
Træningen er ikke slut, bare fordi pulsen falder til ro. Kroppen bliver ved med at forbrænde mere energi et godt stykke tid efter, at turen er ovre, og løbeskoene er sat fra sig i entréen. Det peger et nyt studie på, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forskerne har undersøgt et gammelt stridspunkt i fysiologien.
Spørgsmålet handler om, hvorvidt kroppen arbejder med et fast energibudget, hvor ekstra bevægelse betales ved at skrue ned for andre funktioner i løbet af dagen, eller om den i stedet kan hæve det samlede forbrug, når aktivitetsniveauet stiger.
Resultatet taler tydligt for det sidste. Det skriver mediet Healthstat.
Holdet bag studiet målte deltagernes samlede daglige energiforbrug, altså hvor mange kalorier der reelt bliver brændt i løbet af et døgn, på tværs af meget forskellige aktivitetsniveauer.
“Vores studie viste, at mere fysisk aktivitet er forbundet med et større kalorieforbrug, uanset kropssammensætning, og at denne stigning ikke opvejes af en reduktion i energiforbruget andre steder,” forklarer Kevin Davy, professor i human ernæring, fødevarer og motion og studiets hovedforfatter.
Han fortæller, at stigningen i energiforbrug ikke blev udlignet af lavere forbrug i andre systemer.
Basale processer som vejrtrækning, blodcirkulation og temperaturregulering så ud til at køre videre på samme energiniveau, selv når deltagerne bevægede sig mere.
Målingen foregik på en måde, der lægger laboratoriet så tæt på hverdagen som muligt.
Deltagerne indtog særlige varianter af ilt og brint, hvorefter forskerne i to uger analyserede urinprøver.
Ilt forlader kroppen både som vand og som kuldioxid, mens brint kun følger vandet.
Forskellen gør det muligt at beregne, hvor meget kuldioxid kroppen producerer, og derfra regne energiforbruget ud.
Et lille sensorbælte ved hoften registrerede bevægelse i flere retninger, så aktivitetsniveauet kunne kobles til tallene.
Studiet omfattede 75 personer i alderen 19 til 63 år, fra næsten stillesiddende hverdag til hård udholdenhedstræning.
Deltagere med højere aktivitetsniveau sad samtidig mindre ned i løbet af dagen.
“Energibalance var et centralt element i studiet. Vi undersøgte personer, som fik tilstrækkelig energi gennem deres kost. Det er muligt, at den tilsyneladende kompensation under ekstreme forhold hænger sammen med et utilstrækkeligt energiindtag,” fortæller forskerne bag undersøgelsen.
Mere data skal vise, hvem der eventuelt kompenserer, og hvornår det sker.
