Liva Høyberg
Et banebrydende studie viser, at noget, man før troede var umuligt, nu kan lade sig gøre med en ny teknik.
En ny metode kan styrke tandkød og knogle – og reducere risikoen for, at implantater går tabt.
Et gennembrud fra Østrig
Et hold forskere i Østrig har udviklet en ny kirurgisk metode, som kan få stor betydning for patienter med tandimplantater. Teknikken kombinerer to kendte behandlinger og udnytter kroppens egne helingsprocesser til at gendanne både tandkød og knogle.
Metoden er udviklet af kæbekirurgen Kurt Vinzenz og hans forskerhold i Wien, skriver det østrigske medie Kurier.
Vinzenz forklarer, at tandlægevidenskaben i mange år har arbejdet ud fra den opfattelse, at tabt væv ikke kunne gendannes – men med denne metode ser det ud til, at den teori kan udfordres.
Kroppen heler sig selv
Gennembruddet bygger på en teknik kaldet distraktionsosteogenese, hvor små snit i kæben stimulerer dannelsen af nyt væv. Når denne proces kombineres med påføring af slimhinde fra patientens egen mund, kan både tandkød og knogle vokse sammen igen.
Ifølge Vinzenz betyder det, at tandkødet ikke blot hæfter bedre til knoglen, men også bliver fastere og mere modstandsdygtigt over for betændelse.
”Metoden udnytter kroppens naturlige evne til at hele sig selv,” forklarer han.
Stærkere tandkød og færre komplikationer
Efter selve indgrebet følger en fase med supplerende behandlinger – blandt andet ultralyd, massage og mekanisk stimulering. Disse teknikker øger blodgennemstrømningen og hjælper kroppen med at regenerere væv hurtigere.
Resultatet er et sundere tandkød, der beskytter tændernes forankring bedre og mindsker risikoen for betændelse omkring implantater.
Ifølge undersøgelser rammes op mod halvdelen af alle tandimplantater i dag af betændelse i mundslimhinden, hvilket ofte fører til tab af implantatet. Den nye metode ser ud til at kunne halvere denne risiko ved at skabe en mere tæt og stabil sammenvoksning mellem tandkød og knogle.
Håb for mange patienter
Hvis resultaterne holder, kan teknologien få stor betydning for patienter, der lider af tandtab, paradentose eller kæbeskader. For mange ældre, der får lavet implantater, kan den nye teknik blive en afgørende forbedring – både i holdbarhed, funktion og livskvalitet.
