Omkring 500.000 voksne danskere lider af en kronisk hudsygdom, som udover at påvirke deres krop fysisk også kan have alvorlige psykiske følgevirkninger.
En ny kortlægning af ventetiderne til landets hudlæger viser dog, at de mange danskere kan se frem til at vente i månedsvis for at kunne blive tilset.
Situationen vækker frustration hos HudSagen, der står bag kortlægningen, og som arbejder for at sikre bedre behandling til de danskere, der lider af sygdomme som psoriasis, atopisk eksem og byldesygdommen HS.
”Når man dagligt påvirkes af sin sygdom både fysisk og psykisk, så er det fuldstændig uoverskueligt ikke at kunne se en hudlæge inden for rimelig tid. Flere tror, at hudsygdomme kun handler om kosmetik, men patienter med kroniske hudsygdomme oplever i langt højere grad lavere selvværd, sågar angst eller selvmordstanker og generel stor stigmatisering. Derfor er det også helt uacceptabelt, at vi skal vente så længe på at få hjælp, og det styrker kun den følelse af at være overset, som HudSagen kæmper for at få ændret,” siger Anne Vastrup, formand i Atopisk Eksem Forening, på vegne af HudSagen.
Over halvdelen (53 procent) af danskere med psoriasis oplever nedsat selvværd, næsten hver femte (18,9 procent) med atopisk eksem har selvmordstanker – 6,8 procent for den øvrige befolkning – og hver femte dansker med HS overvejer helt at fravælge at få børn på grund af deres sygdom.
To konkrete løsningsforslag
Udover at ventetiderne medfører store personlige påvirkninger for den enkelte patient, så betyder den store andel af danskere med hudsygdomme også en øget samfundsøkonomisk omkostning.
Et konservativt estimat alene for atopisk eksem viser en omkostning på 2. mia. kr. – årligt. Meget peger derfor på et øget behov for at sætte ind, og hos HudSagen peger vi på to konkrete løsninger.
Første løsning er at oprette flere såkaldte ydernumre, der referer til de godkendelser, som speciallæger har brug for, for at kunne modtage patienter.
Som den anden løsning peger HudSagen på at øge ’knækgrænserne’, der dækker over niveauet for kompensation for speciallæger, som også henviser til den kommende strukturreform som en potentiel del af løsningen.
”Strukturkommissionen har fat i den lange ende, når de anbefaler en stærkere national planlægning af speciallæger. Situationen i dag er uholdbar for både den enkelte og samfundet som helhed. Erfaringen viser, at hvis der oprettes flere ydernumre, så står dermatologer fra andre brancher klar til at træde til, og det betyder mere hjælp til de mange patienter på ventelisterne. Samtidig så vi i 2022, at mere end hver fjerde speciallæge ramte knækgrænsen og dermed mistede incitamentet for at se flere patienter. Hvis vi derfor skruer på de to parametre, kan vi opnå en hurtig og afgørende effekt, også hurtigere end en strukturreform” siger Anne Vastrup.
Kortlægningen af ventetiderne er foretaget den 24. juni 2024 via ”Find behandler” på sundhed.dk.
Sådan fordeler ventetiderne sig
Aktuel gennemsnitlig ventetid (uger) per region
Hovedstaden* - 11,0
Midtjylland - 28,7
Sjælland - 21,6
Nordjylland - 26,6
Syddanmark - 18,8
Hele landet - 18,5
*En hudlæge har ikke ventetider angivet på sundhed.dk og indgår derfor ikke i gennemsnittet.
Regnemetode:
Den gennemsnitlige ventetid er udregnet efter tallene fra ’Find behandler’ på sundhed.dk d. 24. juni 2024 ved at samtlige hudlægers ventetid i hver enkelt region er divideret med antallet af klinikker i den pågældende region.
Den landsdækkende ventetid er udregnet som samtlige hudlægers ventetid i hele landet delt med antallet af hudlæger.
