Læger slår alarm: Det sker oftere og oftere

Sundhed

06/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

De ser to mulige løsninger, og den ene er ikke særlig realistisk.

Hvis du er vendt tomhændet hjem fra en tur på apoteket for nylig, så er du ikke alene - slet ikke endda.

Mange præparater er nemlig i disse dage udsolgt, og det er slemt nok i sig selv, når det gælder for eksempel livsvigtig medicin - men endnu værre er det næsten, at der ikke er nogen udsigt til, at de udsolgte typer af medicin kommer tilbage til apotekerne lige forelib.

Listen over medicin, der er i restordre, har efterhånden vokset sig til næsten uoverskueligt lang, og det er blandt andet Ozempic, der bruges mod diabetes, antabus, der bruges ved alkoholbehandling samt flere slags medicin mod epilepsi, hjertesygdomme og penicillin.

Du kan finde den komplette liste over den medicin, der lige nu er i restordre, hos Lægemiddelstyrelsen, men denne artikel handler ikke kun om det det faktum, at flere typer medicin er blevet en mangelvare.

Den handler nemlig om, at både Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin råber vagt i gevær over situationen. Det skriver TV 2.

Tager tid fra andre opgaver

Ifølge professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård, der sidder i en international ekspertgruppe om medicinforsyning, er problemet stigende.

For godt nok har problemet eksisteret det seneste årti, men tilfældene med medicin i restfordre sker hyppigere og hyppigere.

Problemet ligger i, at de internationale forsyiningskæder for netop medicin er ekstremt sårbare.

"Et enkelt stof bliver produceret på en enkelt fabrik, og dermed kan et problem på en enkelt fabrik skabe en meget stor international forsyningsproblemstilling," forklarer Anton Pottegård.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, Bolette Friedrichsen, kalder ligeledes problemet for ret stort, og det rammer både patienter og læger.

For en ting er, at patienter må gå forgæves efter, måske livsvigtig, medicin, men læger rundt om i landet må også bruge tid på at finde på alternative behandlingsplaner - og den tid, der bruges på det, tages fra andre opgaver.

Læge ser to mulige løsninger

Men hvad stiller vi så op med den situation? Bolette Friedrichsen ser to muligheder.

Reglerne i Danmark dikterer, at hvis en patient skal have udskrevet et præparat, der ikke er godkendt i Danmark, skal man søge om tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, og det kan altså tage op til ti dage, før der kommer svar - selvom det præparat, man søger tilladelse til, er identisk med det præparat, der er i restordre.

Første mulighed er derfor, at man lemper på reglerne for at udskrive den slags præparater, og det virker måske til at være den umiddelbart nemmeste af de to forslag.

For den anden løsning skal findes ude hos medicinalvirksomhederne. For i betragtning af, hvor mange penge, der er i at producere og distribuere medicin, mener Bolette Friedrichsen også, at de selvsamme virksomheder burde sørge for leveringssikkerhed.

Det er imidlertid en løsning, der på både kort og langt sigt er betydeligt mere vanskelig at få igennem, fortæller Anton Pottegård.

Medicinalindustrien fungerer nemlig sådan, at det nogle gange kun er en enkelt eller meget få fabrikker, der producerer et givent stof, så hvis der opstår problemer med produktionen et af de steder, bliver hele forsyningskæden ramt.

Derfor mener han, at det bedste bud lige nu er, at lægge en plan for, hvad vi gør herhjemme, når det sker næste gang, at der opstår voldsomt mangel på medicin.

For det vil uden tvivl ske igen.