En dag efter kirke i august 2019 tog hun et valg, hun havde haft udskudt længe, af frygt for, hvad det ville få af betydning. Hun mærkede selv efter under sit venstre bryst, der i flere måneder havde været hævet og ømt. Hun fandt en knude, og kaldte på sin mand.
Hurtigt voksende kræft i brystet
Det blev startet på et forløb, der første ledte den 46-årige Christina Miner til egen læge og en efterfølgende brystkræft-diagnose. Allerede i januar 2020, under et halvt år efter at hun selv opdagede knuden, var hun på operationsbordet for at få fjernet sine bryster.
Men som en del af fjernelsen af brysterne blev der indlagt små implantater, som forberedelse til den planlagte rekonstruktion af hendes bryster, der var fastlagt til april samme år.
Sådan skulle det ikke gå. For efter den første operation oplevelede hun store smerter og komplikationer ved de midlertidige implantater og som følge af operationen. Hendes tilstand blev kun værre og det viste sig, at det var kroppens reaktion på implantaterne, der forårsagede hendes smerter.
Aldrig mere implantater
De komplikationer blev årsagen til, at hun valgte at få fjernet implantater og overskydende hud i en operation måneden efter, at det var planen, at hun skulle have den rekonstruerende operation. Hun sagde til kirurgen, at hun ville gøre alt, for at få det bedre, og kirurgen var ikke i tvivl og sagde: ”Jeg vil aldrig sætte et andet implantat i dit bryst”.
Resultatet af operationen blev, at Christina Miner fik fjernet implantaterne og overskydende hud og kun efterladt med det, der kaldes englevinger, der er betegnelsen for hudflapper på siden af brystet, hvis hun senere skulle ønske en rekonstruktion med sit eget væv fremfor implantater.
Kvindelighed og identitet
I starten var det svært for hende at føle sig kvindelig, efter at være blevet gjort flad på brystet. Hun mærkede især følelsen, når hun skulle shoppe tøj, men med en stor indsats fra egen hånd lærte hun at ignorere den stemme, der gør hende opmærksom på, hvad andre mon tænker.
Nu har hun efterhånden lært, at hun ikke kun er overlever, men at hun har sejret. Hun føler ikke længere, at implantater er en nødvendighed for at hun føler sig stærk, sej og smuk.
