Rasmus Frøkjær Kristensen
En overset sammenhæng, kan give et bedre resultat, når man lader sig vaccinere.
Vi kender det alle sammen.
Når vi tror på, at noget virker, føles det ofte stærkere. Det gælder alt fra hovedpinepiller til en god nats søvn.
Forventninger betyder mere, end vi lige går og tror.
Spørgsmålet er bare, hvor langt den effekt egentlig rækker.
Kan tankerne ligefrem påvirke kroppens forsvar mod sygdom?
Det Skriver Videnskab.dk.
Håb frem for glæde
Et nyt israelsk studie peger på, at der kan være en forbindelse.
Forskere fra Tel Aviv Universitet har undersøgt, om bevidste, positive forventninger kan hænge sammen med, hvor mange antistoffer kroppen danner efter en vaccination.
Ifølge Videnskab.dk viser resultaterne, at personer med høj aktivitet i hjernens belønningssystem også havde en stærkere antistofrespons efter en hepatitis B vaccine.
“Det er det første studie, der påviser en sammenhæng mellem viljemæssigt forbedret belønningsaktivitet og immunrespons hos mennesker,” skriver førsteforfatter Nitzan Lubianiker til Videnskab.dk.
Studiet skelner mellem almindelig glæde og målrettet håb.
Det er ikke generel lykke, der ser ud til at have betydning, men snarere konkrete, positive forventninger til et godt udfald.
Forskerne kalder det fremtidsorienteret håbefuld tænkning.
I forsøget deltog 85 personer, som blev opdelt i tre grupper.
To grupper fik såkaldt neurofeedback træning, hvor deltagerne via hjerneskanninger lærte at påvirke bestemte områder i hjernen.
Den ene gruppe trænede belønningssystemet, mens den anden fokuserede på andre områder. En tredje gruppe fik ingen træning.
Alle deltagere blev vaccineret mod hepatitis B, og bagefter målte forskerne både hjerneaktivitet og antistoffer i blodet.
Kun en sammenhæng
Resultatet viste, at de personer, der var bedst til at aktivere et centralt område i belønningssystemet, også udviklede flere antistoffer.
Der var dog ingen klar forskel mellem grupperne som helhed.
Robin Christensen, professor i biostatistik og klinisk epidemiologi ved Syddansk Universitet, siger til Videnskab.dk, at hovedformålet ikke blev opfyldt.
»Det næstbedste fund er, at der er en sammenhæng. Og den sammenhæng er trods alt spændende,« siger han.
Han peger på, at studiet ikke beviser, at man kan træne sig til et stærkere immunforsvar.
Det viser kun, at der er et sammenfald mellem hjerneaktivitet og immunrespons hos nogle personer.
Forskerne bag studiet ser alligevel perspektiver.
De håber, at fremtidige undersøgelser kan afklare, om mental træning kan bruges som supplement til medicinsk behandling.
De slår samtidig fast, at hjernetræning ikke kan erstatte vacciner eller lægelig behandling.
