I 2030 vil 800.000 lide af det - og det er en bombe under Danmark, advarer forening

Sundhed

25/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er 85.000 mere end i 2017, hvor 715.000 led af det.

I 2017 havde 715.000 danskere diagnosen gigt. Og allerede i 2030 er tallet ifølge en fremskrivning steget til 800.000.

Fremskrivningen er lavet af Gigtforeningen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik.

Og det kalder på handling, mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind:

"Vi står med en reel gigtbombe. Og det er ikke kun en bombe i den enkelte borgers liv, men for hele samfundet. Gigt er en af de kroniske sygdomme, der belaster sundhedsvæsenet allermest. Om lidt er vi 800.000 danskere med gigt. Det kommer til at presse sundhedsvæsenet meget mere, end det gør allerede. Og der er ingen, der gør noget ved det," siger Mette Bryde Lind.

Ifølge rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme”, fra Sundhedsstyrelsen er det gigtsygdomme, som, sammen med psykisk sygdom, står højest, når det gælder ekstra besøg hos praktiserende læge og ekstra planlagte indlæggelser på sygehuset. Det samme gør sig gældende, når vi kigger på førtidspension og sygefravær.

Flere tusinde nye førtidspensionister

Rapporten viser, at blandt mennesker med lænderygsmerter kan der årligt ses 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr., sammenlignet med personer uden lænderygsmerter.

Der er derfor god grund til at sætte ind politisk nu, mener Mette Bryde Lind:

"Vi så hvordan psykiatrien blev ignoreret i mange år. Vi var for lang tid om at indse, hvor desperat situationen var på det område. Nu står vi med en ny sundhedsbombe, som politikerne alt for længe har lukket øjnene for."

Helt konkret mener Gigtforeningen, at der er brug for en handlingsplan på muskel- og skeletområdet.

"Det har vi allerede på alle de andre folkesygdomme – diabetes, kræft og hjerte. Desuden skal forebyggelse på muskel- skeletområdet tages seriøst. I dag er der intet krav til kommunerne om fx træning for patienter med slidgigt i knæet. Det burde der være. For vi ved, at det både kan udskyde eller helt aflyse operationer for mange," lyder det fra Mette Bryde Lind.

Fakta

I rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme”, fra Sundhedsstyrelsen står der:

  • Personer med slidgigt og lænde- og rygsmerter har særligt mange kontakter til sundhedsvæsenet, ligesom der ses et meget stort ekstra fravær fra arbejdsmarkedet i form af sygefravær og nytilkendte førtidspensioner.

  • Mennesker med lænderygsmerter har årlige ekstraomkostninger i sundhedsvæsnet på 7,1 mia. kr. og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr. bl.a. på grund af 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner.