Røde øjne kan ødelægge dine billeder, men de fortæller dig i det mindste, at alt er i fuld funktionsdygtig tilstand.
Folk var temmelig skræmte da de opdagede årsagen til, at deres pupiller skifter farve, når de blev fotograferet med blitzen tændt, men det er meget bedre end alternativet.
Hvis du ikke var klar over det, får kameraer stort set et rigtig godt kig ind i din sjæl - og hvad der foregår bag øjnene - når du tager godt oplyste billeder med dine venner.
Blitzen lyser effektivt indersiden af vores øjne op, og giver os et glimt af blodkarene, der sidder bag dem, og forårsager den røde effekt - selvom fænomenet er blevet mere sjældent i takt med udviklingen inden for blitz.
Tag billeder ofte
Ifølge American Academy of Ophthalmology: "De røde øjne opstår, når blitzen fra et kamera lyser den blodrige nethinde op. Hvis øjnene ser direkte ind på kameralinsen, og begge øjne er røde, er det normalt et godt tegn på, at nethinden i begge øjne er uhindret og sund."
Men nogle mennesker har bladret gennem deres amatør-fotoshoots og indset, at de ikke er påvirket af fotograferingsfænomenet, og nogle gange ender det med at redde deres liv.
Misforstå mig ikke, der er nogle gange simple forklaringer på, hvorfor dit øje måske ikke er rødt på ét billede ud af 100 – måske kiggede du ikke direkte ind i kameralinsen, eller du blinkede lige da billedet blev taget.
Men manglen på røde øjne kan også være et advarselstegn på, at noget ikke er helt rigtigt med dine øjne.
Det kan det betyde
Der er et par almindelige tilstande, der kan opfanges på denne måde, såsom at være skiløjet, hvilket betyder, at en persons øjne peger i forskellige retninger.
Det er også kendt som skelen og er normalt et mindre problem, der jævnligt ses hos små børn.
Det kan osgå være, at det kun er det ene øje der er rødt, og det kan være fordi den anden pupil ikke kiggede direkte ind i kameraet.
Men dette kan også være et symptom på en sjælden form for øjenkræft som børn kan have, kaldet retinoblastom, som er blevet opdaget af et væld af forældre. De opdagede at deres børns øjne så mærkelige ud på flashfotografier.
Det påvirker bagsiden af øjet, nethinden, som sender signaler til hjernen for at hjælpe dig med at se og er livstruende.
Men de fleste tilfælde behandles normalt med succes, når det opdages tidligt, så sørg for at tage så mange billeder som muligt for at holde øje med det.
Det kan ligne en hvid, gul eller sort refleksion på pupillerne og kan forekomme i begge eller det ene øje - så kontakt en optiker eller din læge, hvis du har nogen bekymringer.
Hvis du får øje på noget hvidt, bør du også være på vagt over for grå stær eller nethindeløsning, da dette kan være et tegn på det.
Kilde: LadBible