Hun oplevede både to verdenskrige, den spanske syge og en pandemi – og blev alligevel 117 år. Nu har forskere undersøgt, hvad der gjorde Maria Branyas Morera så bemærkelsesværdigt sund og stærk – og resultatet overrasker.

Lige nu læser andre

At leve et langt og sundt liv er noget, mange drømmer om – men for de færreste bliver det til mere end et håbefuldt ønske.

Ét menneske, der til gengæld gjorde drømmen til virkelighed, var den spanske kvinde Maria Branyas Morera, som døde sidste år i en alder af 117 år og 168 dage. Hun nåede at opleve både to verdenskrige, den spanske borgerkrig, den spanske syge og coronapandemien – og alligevel bevarede hun helbredet helt til det sidste.

Forskere har derfor undersøgt, hvad der kunne være hemmeligheden bag hendes imponerende levetid – og resultaterne giver et fascinerende indblik i, hvordan krop, gener og livsstil spiller sammen, når man bliver gammel.

Forskernes unikke undersøgelse

I et studie offentliggjort i Cell Reports Medicine analyserede forskere prøver af Maria Branyas Moreras blod, spyt, urin og afføring. De fandt blandt andet ud af, at hendes biologiske alder var omkring ti år yngre end hendes faktiske alder. Hendes krop ældedes altså langsommere end forventet.

Derudover viste studiet, at hun havde sjældne genvarianter, som muligvis beskyttede hende mod aldersrelaterede sygdomme som kræft og hjerteproblemer. Også hendes blodprøver skilte sig ud – de viste nemlig lave niveauer af betændelsestilstande i kroppen.

Læs også

Forskerne bemærkede desuden, at bakteriesammensætningen i hendes tarme lignede den, man typisk ser hos langt yngre personer. De mener, det kan hænge sammen med hendes daglige indtag af tre portioner yoghurt, som bidrog til en sund tarmflora.

En livsstil med balance

Ud over genetikken spillede livsstilen formentlig en stor rolle. Maria Branyas Morera boede hele sit liv på landet, bevægede sig moderat og gik en times tid hver dag. Hun røg ikke, drak ikke alkohol og spiste middelhavskost med masser af grøntsager og sunde fedtstoffer.

Hun havde desuden et tæt forhold til sin familie og et stort socialt netværk – faktorer, som flere studier har vist kan have positiv betydning for både livsglæde og levealder.

Ikke et facit – men et fingerpeg

Selvom forskningen giver vigtige spor, understreger forskerne, at der er tale om et casestudie. Det betyder, at resultaterne bygger på én enkelt person og derfor ikke kan bruges som endelige beviser for, hvordan man lever længst.

Alligevel peger studiet på, at en kombination af gode gener, sund livsstil og måske en portion held kan være opskriften på et langt og raskt liv.