Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper, der kan bruges som et pejlemærke for, hvor længe børn, unge og voksne bør sove.
F.eks. sover hver tredje voksne for lidt, og det samme gælder for to tredjedele af eleverne i 9. klasse.
Det er individuelt, hvor lang tid vi hver især har brug for at sove. For voksne lyder den nye anbefaling på mellem 7 og 9 timers søvn, hvis vi er mellem 18 og 65 år.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Individuelle behov
Der kan dog være nogen, som har brug for mindre søvn end 7 timer, og andre som har brug for mere end 9 timer.
”Søvn er afgørende for, at vi trives og har det godt. Vi ved, at tre ud af ti voksne sover mindre end 7 timer i døgnet. Derfor kan de nye anbefalinger bruges til at overveje, om det er muligt at komme tidligere i seng og samtidig slukke for skærmen efter sengetid. Anbefalingerne sætter også rammerne for, hvordan forældre bør forholde sig til deres børns søvn. Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i 2023 sov voksne i gennemsnit 7 timer og 12 minutter i døgnet. Er man oppe i årene, er nattesøvnen ofte endnu kortere. Det betyder, at vi ligger i den lave ende af de 7-9 timer, så de fleste af os kunne godt have brug for at sove lidt mere,” siger sektionsleder Maja Bækgaard Jørgensen.
Der har været en stigning i antallet af danskere over 16 år, som har oplevet at have søvnproblemer.
I 2010 angav 10 procent af voksne, at de havde været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I 2021 var denne andel steget til 15 procent.
Derfor sover vi skidt
De hyppigste årsager til utilstrækkelig søvn eller ikke at føle sig udhvilet var, at man kom for sent i seng på grund af underholdning fra skærm eller på grund af tanker om natten og bekymringer, som var relateret til arbejdsmæssige, familiemæssige eller personlige problemer.
”Det er helt normalt, at vi vågner i løbet af natten, og det er også forskelligt, hvor meget søvn vi har brug for i de forskellige faser af vores liv. Hvis man har søvnproblemer, er det godt at overveje, hvad der kan være årsagen. Det kan fx skyldes almindelige bekymringer, stress, belastende livsbegivenheder eller svære livsomstændigheder. Søvnproblemer kan også være en markør for fysiske sygdomme og psykiske lidelser, som det er vigtigt at reagere på,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen.
Sund søvn er karakteriseret ved, at man selv er tilfreds med både længden og kvaliteten af sin søvn og generelt føler sig udhvilet og velfungerende mentalt og fysisk i dagtimerne. Anbefalingerne kan derfor bruges som pejlemærke for, om man har fået nok søvn.
”Med de nye anbefalinger sætter vi fokus på vigtigheden af sund søvn. Søvn er en meget vigtig ressource, men søvnlængden kan blive trængt, fordi den måde, vi har indrettet samfundet på, kan medvirke til, at man vælger at sove mindre for at kunne nå sine mål eller for at undgå at gå glip af noget på skærmen. Derfor vil vi gerne slå et slag for, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer vores søvn, fordi søvn har stor betydning for vores sundhed og trivsel,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen.
Tal for danskernes søvn
Danske taI viser, at i 2023 sov 64 procent af voksne på 18-64 år de anbefalede 7-9 timer i døgnet, mens 32 procent sov mindre end 7 timer i døgnet og 4 procent sov mere end 9 timer i døgnet.
For voksne på 65 år og derover sov blot 38 procent de anbefalede 7-8 timer, mens 35 procent sover mindre end 7 timer i døgnet og 27 procent sov mere end 8 timer i døgnet.
Omkring hver 10. elev i 5. klasse sov 8 timer eller mindre om natten, mens det samme gjaldt for omkring 2/3 af eleverne i 9. klasse.
På tværs af 5., 7. og 9. klasser så man i 2022, at en lidt større andel af piger (18-20 procent) end af drenge (13-15 procent) angav at sove dårligt eller uroligt om natten flere gange om ugen.
81 procent af de 16-24-årige og 26 procent af de +65-årige angiver underholdning fra skærm som årsag til ikke at føle sig udhvilet
