Fra nytår bliver det muligt at sige nej med få klik

Sundhed

12/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Reglerne i dag gør det kun muligt at sige fra, hvis man er i et sygdoms- eller behandlingsforløb.

Hvis du er over 60 år gammel, bliver det fra nytår muligt at fravælge genoplivning.

Som reglerne er i dag, kan man kun frabede sig genoplivning ved for eksempel hjertestop, hvis man er i et behandlings- eller sygdomsforløb. Men en ny lov gør, at alle danskere, når de fylder 60 år, kan gå ind på Sundhed.dk og tage stilling til, om de ønsker genoplivning.

Uanset om de er i et forløb af en art.

Det skriver DR.

Tanken bag den nye lov er, at man skal have mulighed for at fravælge genoplivningen, er, at man alle skal have mulighed for at vælge den afslutningen på livet, de ønsker.

Ved at frabede sig genoplivning, mindsker man for eksempel risikoen for at ende med nedsat funktionsevne.

Det Gode Ældreliv

Allerede i december 2020 vedtog et samlet Folketing en politisk aftale om "Det Gode Ældreliv", der skulle afsøge muligheden for at indføre "ret til fravalg af genoplivning ved hjertestop for ældre, habile borgere", som det lød i aftalen.

Og det er altså den ret, der nu forventes at blive indført fra nytår.

"Vi skal respektere den enkeltes eget valg, og hvis en borger over 60 år ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, er det min holdning, at man skal acceptere det ønske," lyder det i en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde til Ritzau.

Nyheden om, at alle over 60 snart får mulighed for at fravælge genoplivning bliver da også mødt med smil fra Ældresagen.

Vicedirektør i Ældresagen, Michael Teit Nielsen, fortæller til DR, at organisationen har arbejdet for netop sådan en ordning i flere år, fordi der netop er en risiko for, at man ender med et dårligere liv, efter man er blevet genoplivet.