Festrygere kan også få KOL viser nyt dansk studie

Sundhed

30/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det danske videnskabelige studie har fulgt 6.098 danske rygere over fire årtier og konkluderer at mennesker, der har været festrygere igennem livet, også har øget risiko for at udvikle KOL.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff sygeplejerske og klinisk diætist

Et lavt forbrug af tobak øger risikoen for at udvikle KOL, ligesom prognosen for forværringer og dødelighed bliver dårlig.

Det viser en ny dansk undersøgelse, hvor forskere har kigget på, om selv en lavt forbrug af  for tobaks øger risikoen for KOL og medfører en dårlig prognose.

Undersøgelsen viser, at nu flere cigaretter, desto højere risiko for at få KOL. Det  er ikke  overraskende, det nye er, at selv med en lille forbrug af  tobak er der en høj procentdel, som udvikler KOL.

Myte aflivet

Det danske videnskabelige studie har fulgt 6.098 rygere over fire årtier for at undersøge, om en diagnose som KOL potentielt bør undersøges hos yngre mennesker og blandt folk, der ikke har røget mindst ti pakkeår , som almindeligvis fører til overvejelse om en KOL-diagnose  (1 pakkeår = 1 år med et dagligt forbrug af 20 cigaretter - eksempelvis udgør 40 cigaretter dagligt i 5 år 10 pakkeår og 10 cigaretter dagligt i 2 år 1 pakkeår)

Næsten en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen var mennesker, der havde røget mindre end ti pakkeår. Alligevel hører man ofte, at der skal en vis mængde tobak til, før man med rimelighed kan udvikle KOL. Det hedder sig, at man skal op omkring 10-15 pakkeår, inden det giver mening at snakke om, at man har udviklet KOL. Men med afsæt i undersøgelsen data er der ikke  hold i den fremstilling.

Få cigaretter kan gøre stor skade

Blandt de 6.098 rygere, som alle havde normal lungefunktion ved undersøgelsens start, udviklede 1.781 (29 procent) KOL allerede efter fem år. Risikoen for KOL steg gradvist med stigende antal cigaretter. Risikoen var 23 procent for deltagere med mindre end 10 pakkeår, 26 procent for dem med 10-19,9 pakkeår, og 30 procent for deltagere, der havde røget mellem 20-39,9 pakkeår, mens risikoen var 39 procent for deltagere med 40+ pakkeår i bagagen.

Nogle danskere var mere udsatte end andre

Hvis man er modtagelig for tobaksrøg, falder lungefunktion, og man udvikler KOL. I sådanne tilfælde er det lige så dårligt prognostisk som at være storryger, hvor der ikke sker noget med din lungefunktion. Det tyder på, at nogle mennesker i højere grad er modtagelige for tobaksrøg, og i sådanne tilfælde er det ualmindeligt vigtigt at stoppe med at ryge – også selv om man kun har røget lidt.

Dødelighed

I løbet af opfølgningen af deltagerne registrerede forskerne 620 alvorlige KOL-forværringer og 5.573 dødsfald, hvoraf 556 skyldtes respiratoriske sygdomme.

Et mindre antal cigaretter og mindre end ti pakkeår øger risikoen for KOL. Det burde øge incitamentet til at opspore mennesker tidligt og prøve at få dem til at stoppe med at ryge. Tidligere forskning har vist, at hvis lungefunktionen er på vej ned som følge af KOL, er det et dårligt prognostisk tegn,” siger forskerne bag undersøgelsen. Forskerne håber, at den kommende KOL-pakke som minimum vil  hjælpe til rygestop og en tidlig opsporing af mennesker med en øget risiko for KOL og deraf en dårlig prognose.

Hjælp til rygestop

Man har størst chance for at blive røgfri, hvis man får hjælp til at stoppe med at ryge. Der er mange måder og steder, hvor man kan få støtte i forbindelse med dit rygestop.

Undersøgelser viser, at 20-30 % bliver røgfri, hvis de får hjælp i forbindelse med deres rygestop. Derimod har kun 4 % succes med deres rygestop, hvis de ikke modtager nogen form for hjælp.Det anbefales at kombinere flere metoder og værktøjer, for eksempel rygestopkursus og brug af medicinske hjælpemidler.

Information om KOL

KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom ⇒ Bliv klogere på KOL her

Hjælp til rygestop

 Hjælp til rygestop | Borger | Sundhedsstyrelsen

Link til undersøgelse

Low smoking exposure and development and prognosis of COPD over four decades: a population-based cohort study - PubMed