Forside Sundhed Drop motionscenteret: Forskeren afslører hvorfor skovturen er den mest undervurderede...

Drop motionscenteret: Forskeren afslører hvorfor skovturen er den mest undervurderede træningsform

Drop motionscenteret: Forskeren afslører hvorfor skovturen er den mest undervurderede træningsform
Shutterstock

Hjælp din krop og gå en tur i skoven fremfor en tur i motionscenteret.

Lige nu læser andre

En gåtur i skoven gør mere for din balance og dit velvære, end du tror – især hvis du dropper høretelefonerne og vælger de ujævne stier.

Naturen træner både krop og hjerne

Hver gang du sætter foden på et ujævnt underlag i naturen, tager din krop lynhurtige beslutninger for at holde balancen. Det sker helt automatisk og uden, du tænker over det. Men det kræver vedligeholdelse. Derfor lyder anbefalingen fra bevægelsesforsker Uffe Læssøe klar: Gå en tur i naturen.

Som docent ved Professionshøjskolen UCN forsker han i motorik og balance. Ifølge ham er gåture i naturen ikke kun en oplagt måde at vedligeholde bevægeligheden på, men også en kilde til glæde og mental stimulering.

Skriver mediet videnskab.

Læs også

Ikke bare en gåtur

En tur langs vandet eller i skoven er fyldt med små udfordringer: rødder, sten, skråninger og pludselige bevægelser, som aktiverer både muskler og hjerne. I modsætning til en gåtur på fortovet eller i en park, kræver naturens variation konstant justering og planlægning af dine bevægelser.

Forsøg viser blandt andet, at personer helt automatisk tilpasser deres skridt, når de nærmer sig en trappe. Ældre mennesker sænker farten, men kroppen planlægger stadig den rette fodplacering uden bevidst kontrol. Det er et eksempel på kroppens imponerende evne til at forberede sig – men det kræver, at vi bruger den evne.

Brug den – eller mist den

Ifølge Uffe Læssøe understøtter nyere studier princippet “use it or lose it”, når det gælder motoriske færdigheder. Vi bliver ganske enkelt dårligere til at holde balancen, hvis vi ikke træner evnen løbende. Naturen er en oplagt ramme, netop fordi den giver alsidig og uforudsigelig bevægelse.

Sådan får du mest ud af turen

  • Vælg kuperet og ujævnt terræn frem for pæne stier
  • Justér turens sværhedsgrad, så det føles udfordrende, men rart
  • Drop høretelefonerne og lyt til naturens egne lyde

Så næste gang du skal vælge mellem fitnesscentret og en skovtur – så ved du, hvad forskeren ville gøre.

Læs også

Ads by MGDK