Danmark står til at mangle tusindvis af SOSU’er frem mod 2035. Hos Ældre Sagen peger man på en konkret løsning, der både kan frigive arbejdskraft og skabe mere nærhed i plejen.
Lige nu læser andre
Der bliver flere ældre og færre hænder til at tage sig af dem.
I 2035 vil Danmark mangle tusindvis af social- og sundhedsansatte.
Hos Ældre Sagen peger man på en løsning, der både kan frigive arbejdskraft og skabe mere nærhed i hjemmeplejen.
Mere travlt i fremtidens hjemmepleje
I 44 år har Connie Damsgaard arbejdet som SOSU-hjælper i Næstved Kommune. Hun nærmer sig pensionen og ser med bekymring på udviklingen.
”Statistikken siger jo, at vi bliver flere ældre og mindre plejepersonale,” siger hun i TV2 ØSTs serie Længe leve hjemmeplejen.
Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening vil der mangle omkring 7.000 SOSU’er i den kommunale hjemmepleje frem mod 2035.
Læs også
Bag tallene gemmer sig et voksende pres på både medarbejdere og ældre, der har brug for hjælp.
Ældre Sagen: Fjern visitationen
Hos Ældre Sagen mener man, at en del af løsningen ligger i at bruge ressourcerne bedre.
”I dag er der omkring 2000 sundheds- og sygeplejeuddannede medarbejdere i den kommunale administration, som står for visitation,” forklarer chefkonsulent Per Tostenæs.
Organisationen foreslår, at man helt nedlægger visitationen og sender medarbejderne ud i praksis.
”Vi synes, at det er et unødigt led, og de vil gøre meget bedre gavn ude i praksis,” siger han.
Ifølge Ældre Sagen vil det kunne frigive arbejdskraft, give mere fleksibilitet og skabe tættere kontakt mellem borger og hjælper.
For mange hjælpere i hjemmet
Læs også
Den nye ældrelov, der trådte i kraft 1. juli 2025, skal blandt andet sikre, at borgerne ikke får besøg af for mange forskellige hjælpere. Men Ældre Sagen mener, at loven burde gå længere.
”Vi havde gerne set, at man havde været skarpere på kravene til kommunerne,” siger Per Tostenæs.
Organisationen mener, at det er afgørende, at ældre får hjælp fra mennesker, de kender, og som forstår deres behov.
En uvis fremtid
Tilbage i Næstved tænker Connie Damsgaard på, hvordan fremtidens hjemmepleje kommer til at se ud. ”Jeg ved ikke, hvad der vil ske, hvis vi ikke får flere varme hænder, jeg ved det faktisk ikke,” siger hun.
Efter 44 år i faget håber hun, at hun ikke selv ender med at få brug for hjemmehjælp. ”Jeg håber, jeg kan klare mig selv til, jeg falder om,” siger hun.