5 teknikker: Så "nemt" er det at slippe af med dårlige vaner

Sundhed

07/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

De 5 teknikker kan eftersigende bruges til at bekæmpe en hvilken som helst vane.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lad os være ærlige: Ingen af os er perfekte - og hvis du mener, du er netop perfekt, så er det måske netop det, der gør dig uperfekt.

Uanset hvad har vi stort set alle nogle vaner, vi ville ønske, vi var fri for, hvad end det er en dyr, usund, pinlig eller bare uhensigtsmæssig vane.

Der findes masser af gode råd til, hvordan man for eksempel bliver cigaretterne kvit eller stopper med at bide negle, men ifølge hypnotisøren Paul McKenna er der faktisk en simpel løsning, som vi alle kan bruge.

Ifølge det britiske medie, The Sun, har hypnotisøren nemlig fem tricks, som kan hjælpe os med at modstå livets fristelser.

Men frygt ej!

For det er der åbenbart en meget simpel løsning på, hvis du spørger den kendte hypnotisør Paul McKenna. 

Han har, ifølge The Sun, nemlig fem tricks til at modstå livets mange fristelser.

Vær en vinder

Hypnotisørens teknikker er inspireret af den kendte vildmarksmand Bear Grylls.

Til The Sun forklarer McKenna, at han engang spurgte Grylls om dennes motivationsstrategi, og der lød svaret eftersigende: "Når jeg er ved at give op, så tænker jeg på, hvilken smerte det vil medføre, hvis jeg giver op og fejler."

Sagt på en anden måde, så sørger Grylls for at huske sig selv på, hvordan han vil have det mig selv, hvis han smider håndklædet i ringen i en given situation. Det er det, der fungerer som brændstoffet, når tingene bliver svære.

McKenna forklarer, at selvom det kan være enormt fristende at gøre en ting på kort sig og så slå sig selv i hovedet over det senere, så handler det i stedet om at rette fokus mod den langsigtede gevinst fremfor den kortsigtede fristelse.

Få frastødelsen til at veje mest

Når vi føler en trang til noget, bliver det en næsten umenneskeligt stor udfordring at modstå fristelsen, hvis vi får muligheden for at få stillet den trang.

Derfor gælder det om at skifte trangen ud med noget, vi ovehovedet ikke har lyst til - nemlig følelsen af ubehag.

McKenna nævner som eksempel, at han får folk til at tænke på deres livret, hvorefter han får dem til at tænke på noget frastødende. De skal så forestille sig, at de tager en bid af deres livret, for eksempel en donut, og så forestille sig, at der er for eksempel ansjoser i.

På den måde binder hjernen de to ting sammen, og hvis frastødelsen er stærkere, så vil den altså opveje for trangen.

Det kan ifølge hypnotisøren bruges i alle tilfælde af fristelser.

Skab en film - inde i dit hoved

Hvis man oprigtigt gerne vil ændre på, hvordan man har det, er den eneste måde, ifølge McKenna, at tænke tilbage på noget godt eller skidt og forestille sig det.

Vi skaber vores følelser ud fra, hvad vi siger til os selv og de mentale film, vi inde i vores hovedet.

Hvis man for eksempel forestiller sig, at man fejler, så bliver det en næsten selvopfyldende profeti, fordi tanken stresser en.

Derfor anbefaler McKenna, at man skal tage styringen over fortællingen i sit hoved og ændre den til noget bedre.

Tankefeltsterapi

Ved tankefeltterapi gælder det om at trykke på forskellige steder på kroppen og samtidig rette fokus på et bestemt problem eller følelse. 

Hypnotisøren fortæller i interviewet, at han på et tidspunkt sad ved siden af en person i et fly, der sagde, at hun havde lyst til et stykke chokolade. Da McKenna spurgte, hvorfor hun så ikke spiste et stykke, svarede kvinden, at hun ønskede at tabe sig.

Det fik McKenna til at vurdere, hvor meget lyst hun havde til chokolade på en skala fra 1 til 10. Kvinden svarede 10, men efter McKenna havde gennemført tankefeltsterapi med hende, sagde hun, at trangen var helt væk.

Spol frem til risikoen

Den sidste teknik går ud på at tænke sig frem til konsekvensen af en given handling.

Hvis man for eksempel har lyst til at ryge, skal man forestille sig et liv med KOL, lungekræft og lignende elendigheder.

Hypnotisøren fortæller, at han simpelthen spørger sine klienter, hvor vedkommende ender, hvis han/hun fortsætter med vanen de næste 20 år. Dernæst lyder spørgsmålet, hvor meget bedre det bliver, hvis vanen bliver droppet.

På den måde får man opstillet to fremtidsudsigter, så man har en at slippe væk fra og en at søge imod.

Den teknik fungerer også på den kortere bane. Hvis man ender i byen med nogle vender, kan man spørge sig selv, om det ender med et skænderi med sin bedre halvdel derhjemme, hvis man bliver for fuld, eller om man kommer til at vågne med dundrende tømmermænd eller lignende.

Alternativet til den fremtidsudsigt kunne være, at man vågner klar og frisk i hovedet og har det godt med sig selv, fordi man er i kontrol.