5 overraskende måder din krop reagerer på sommertid – og 5 måder, du forebygger det på

Sundhed

12/03/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Den 26. marts er lige rundt om hjørnet, og det betyder, at det er tid til at sætte havemøblerne frem. Med det mener jeg selvfølgelig, at uret skal stilles en time frem, når vi går over til sommertid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kigger man ud ad vinduet eller går en tur med hunden er man ikke i tvivl om, at vi er tættere på vinter end på sommer.

Men sådan er det ikke på alle parametre. Der er nemlig under to uger til at vi kan se frem til forårsjævndøgn og kort efter skal vi gøre os klar til sommertid.

Skiftet fra vinter- til sommertid er notorisk hos småbørnsfamilier, hvor poderne ofte ender med at misse en times søvn om natten når uret bimler.

Det er dog ikke kun hos dem, at problemerne kan opstå. Ifølge neurologer kan kroppen påvirkes på overraskende og uforudsete måder.

Den missede time kan nemlig påvirke søvnen flere dage efter skiftet, og det er en af årsagerne til at flere folk prøver at få afskaffet den årlige tradition.

Også selvom man ikke nødvendigvis mærker forskellen selv, så kan det pludselige skift i, hvor meget man er udsat for lys sent på aftenen og tidligt om morgenen lave ravage i vores døgnrytme.

5 fysiske reaktioner

Nogle af de ting, kroppen bliver udsat for, når der sker abrupte skift i døgnrytmen, er ikke helt ufarlige, og man kan blive chokeret over listen af potentielle fysiske konsekvenser ved det.

1. Øget chance for blodpropper

Læger er ikke helt sikre på hvorfor det sker, men studier har vist at i dagene efter sommertid kommer der mellem otte og 24 procent flere blodpropper

2. Dårligere beslutninger

Det er måske ikke så overraskende, at mindre søvn betyder at vores evne til at træffe de rigtige beslutninger og afveje konsekvenser bliver svækket.

3. Hvad vi spiser ændrer sig

Det er måske ikke så mærkeligt, at vi vælger at putte mere usund mad i munden når ovenstående sker.

Men det er også på grund af, at søvnmangel påvirker de hormoner, der får os til at føle os mætte, og så fordi kroppen oplever at spise en time senere end normalt.

4. Svækket koncentration

De fleste har nok oplevet, at hvis de har sovet dårligt, så har de sværere ved at holde fokus og huske, hvad de skal.

Det samme sker når vi skærer en times søvn fra.

5. Irritation

Ligesom når vi er trætte om aftenen, så får vi også sværere ved at regulere vores følelser, når vi mangler en times søvn om morgenen.

Sådan kommer du på forkant

Med forårets indtog begynder blomsterknopper at titte frem, og træerne får de første skud - og grøn er som bekendt håbets farve, så her er fem gode råd til hvordan du bedst forbereder dig på sommertid:

  • Start en uge før med at rykke din sengetid lidt tilbage, så har din krop vænnet sig til det lysskiftet

  • Modsat så kan du som det første om morgenen trække gardiner fra så din hjerne får et hurtigt skud sol

  • Lad eftermiddagskaffen være dagens sidste kop, så kroppen har nemmere ved at falde til ro om aftenen

  • Hold forstyrrende elementer som telefoner og alkohol væk fra sengetid og få i stedet en god soverutine

  • Sørg for at dit soveværelse er mørkt, stille og køligt når du skal i seng