4 ting du aldrig bør gøre, hvis du er blevet bidt af en flåt

Sundhed

28/05/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kamille Isaksen

De små blodsugere er aktive fra det tidlige forår og helt ind i efteråret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når dagene bliver længere og varmere, søger mange danskere ud i skoven og naturen.

Gåture blandt høje træer og grønne buske er godt for både krop og sind – men de kan også føre til et uønsket møde med en af sommerens mest lumske små fjender - nemlig flåten.

De små blodsugere er aktive fra det tidlige forår og helt ind i efteråret, og de kan bære på bakterier, der i værste fald giver alvorlige sygdomme som borreliose eller TBE.

Derfor er det vigtigt at handle rigtigt, hvis du opdager, at en flåt har sat sig fast på kroppen.

Men i situationer, hvor panikken kan tage over, er det netop ikke ligegyldigt, hvordan man fjerner den.

Det skriver mediet Stirile pro-tv.

Der er faktisk flere ting, du aldrig må gøre – uanset hvor meget det klør i fingrene.

4 ting du ikke må gøre ved et flåtbid:

1. Brænd den ikke

Det er en udbredt myte, at man kan få flåten til at slippe ved at tænde en tændstik eller bruge varme.

Men varme kan få flåten til at frigive mere spyt – og dermed også flere bakterier – direkte ind i kroppen.

2. Undgå fedt og kemikalier

At smøre vaseline, olie, neglelak eller alkohol på flåten får den ikke til at give slip hurtigt nok.

Tværtimod risikerer du, at den i dødsøjeblikket frigiver sygdomsfremkaldende stoffer i huden.

3. Knus den ikke med fingrene

Du risikerer at sprænge flåtens indhold ud på huden, hvor mikroorganismer let kan finde vej ind gennem små rifter eller sår. Brug hellere en pincet.

4. Vent ikke på, at den falder af

Tid er afgørende. Jo længere flåten sidder fast, jo større er risikoen for infektion.

Fjern den hurtigst muligt – helst inden for de første timer.

Hvad skal du så gøre?

Brug en spids pincet, tag fat helt nede ved huden og træk flåten lige ud med et roligt træk. Undgå at vride den.

Når flåten er væk, rens området med sæbe og vand – og hold øje med tegn på infektion de kommende uger, fx et rødt ringformet udslæt.